Beskrivelse
En af Frederiks Haves bedst beliggende stuelejligheder 95 kvm med egen lille have – i første række.
Lejligheden fremstår i super flot stand – nyere eksklusivt badeværelse og køkken. Lys og solrig udsigtslejlighed på 95 kvm med masser af sol, skøn have/terrasse, elevator, privat parkeringskælder, swimmingpool, tennisbane m.m.
Her tilbydes en af bebyggelsens bedst beliggende lejligheder med en skøn og rolig beliggenhed samt flot og fri udsigt. Lejligheden er beliggende i den eftertragtede bebyggelse Frederiks Have, som ligger perfekt med metroen som nabo og kun en kort gåafstand fra Frederiksberg Centret, Handelshøjskolen, Frederiksberg Have samt det hyggelige café- og butiksliv på Falkoner Allé og Gammel Kongevej.
Hovedejendommen blev for nogle år siden renoveret for 45 millioner, herunder taget, nye termovinduer, facader m.m. Sælger har betalt denne lejligheds andel af projektet.
Mange fælles faciliteter, herunder swimmingpool, tennisbane, parkeringskælder, fitnessrum, fælles vaskeri, legeplads, kabel-tv m.m.
Denne flotte og veldisponerede lejlighed indeholder: stor møblerbar entre, nyere eksklusivt Handcrafted køkken i delvis åben forbindelse til stuen, dejligt stort nyere badeværelse med stor bruseniche, to store, veldisponerede soveværelser samt en sydvendt opholdstue med udgang til den store, solrige, sydvendte flisebelagte terrasse.
Lejligheden ligger meget højt uden indkig, og mod havesiden fremstår den fantastisk – stille og med fri udsigt. Lejligheden er også ideel for ældre, som har gangbesvær, da man kan vælge at have både udgang og indgang via havesiden (uden trapper). Der er egen parkeringsplads i kælderen, og udgiften hertil er indeholdt i fællesudgifterne.
En lejlighedstype i Frederiks Have, som sjældent udbydes til salg!


