Beskrivelse
Snekkersten – Enderækkehus i “kongerækken” på Sprydet, med flot udsigt til Øresund og skoven
Her er muligheden for at købe et af de bedst beliggende skråningshuse i Snekkersten – Enderækkehus i bagerste række på Sprydet, med den bedste udsigt over området til Øresund og Egebæksvang, med indgang på den midterste etage – denne indretning giver 4 gode værelser, hvoraf de to er beliggende i nederste etage, med udgang til gårdhave og med eget brusebadeværelse.
Det er et hus der kan rumme den store aktive familie, som hellere vil bruge weekenden på sport og fritid, end havearbejde. Ankomst til carport med indbygget udhus. Herfra indgang til lukket gårdmiljø med eftermiddags- og aftensol. Huset indeholder Entré mellemgang, med trappe til over- og underetagen. Pænt lyst køkken/alrum med spiseplads og udgang til gårdhaven. To gode værelser, det ene med udgang til bred altan. Pænt brusebadeværelse.Underetagen er indrettet med to gode værelser med udgang til sydvendt gårdhave. Adgang til lyst brusebadeværelse. Bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. Stort tørt depotrum.Øverste etage er indrettet som én stor stue i hele huset bredde. Det giver lys og luft ind fra begge sider. Der er udgang til bred altan. Denne etage kan indrettes med ekstra værelse/værelser til beboelse/kontor ect. Fra de to øverste etager er der udsigt fra stort set alle rum over grønne fællesområder, Øresund og Egebæksvang Skov i det fjerne.
Området er et stort lukket grønt område med ejerboliger. Der er gode parkeringsforhold, fælleshus og mulighed for at købe sig ind på tennisbane. Direkte adgang til integreret stisystem, som fører gående og cykelister trafiksikkert til Indkøbscenter, Kysbanestation med forbindelse til København og Hillerød, skole, daginstitutioner, sportsplads og idrætsklub….