Spurvevænget 26, 5610 Assens

5610 spurvevaenget 26 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Arkitekttegnet kvalitetsvilla med skøn udsigt – børnevenligt kvarter i Assens

På Spurvevænget 26 i Assens møder I en rummelig villa fra 1978, som ubesværet sætter de fleste moderne villaer til vægs. Det arkitekttegnede kvalitetsbyggeri kombinerer god plads med en spændende indretning, og selvom der er taget hånd om det løbende vedligehold, er villaens varme stemning velbevaret. I får dertil én af kvarterets bedste adresser, hvor I kan nyde udsigten til de frie grønne arealer.

I skal helt ned til enden af vænget for at finde villaen, som omgives af det grønne fællesområde til flere sider. Således er der også kun direkte nabo til to sider, og børnene kan skyde genvej gennem havelågen, når legepladsen kalder. Kvarteret byder på en blandet beboersammensætning, og med maksimalt en kilometer til de fleste fornødenheder, forstår man den brede appel.

Den præsentable ejendom er tegnet af arkitekten Bent Rohde, og garagen fra 2007 er opført i samme arkitektoniske stil, mens også den flotte gårdsplads i herregårdssten hjælper det nydelige førstehåndsindtryk på vej. Garagen er på hele 70 m2, og ligesom selve huset er den fuldmuret. I 2022 etablerede man solceller på taget, så det meste af året er I stort set selvforsynende med strøm.

Villaen fik nye trelags energiruder i 2018, og en stor del af inventaret er skiftet. Men de 181 m2 udmærker sig først og fremmest ved en spændende indretning i forskudte plan og den række af originale detaljer, der giver boligens lyse stemning et varmt strejf. I den ene side finder I en værelsesafdeling med tre værelser, hvor loftshøjden er udnyttet til en hems i dem alle. Værelserne deles om et badeværelse, mens boligens store forældreafdeling har sit eget badeværelse tilknyttet.

Enderne samles i den store hall, hvor alle afdelinger kan tilgås. Køkken-alrummet ligger på nederste niveau med direkte udgang til havens hyggelige terrassemiljø. Selve køkkenet er muret op i en stil, der matcher husets oprindelige detaljer, og ovenpå folder en lys udsigtsstue sig ud. I tilknytning til stuen finder I endda en overdækket altan.

Haven orienterer sig ligesom huset mod vest, og selvom den er nem, er den ikke kedelig. Med udsigten over det grønne område in mente føles haven reelt meget større – men I slipper fuldkommen for pasningsarbejdet.

Denne villa er ganske enkelt helt sin egen. Kontakt os for at høre mere ved en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Spurvevænget 26 , 5610 Assens2.895.000 kr.14.793 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.761 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 181 ㎡Grund: 1013 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1978Sidste tilstandrapport er fra: 2024-07-02 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x