Beskrivelse
Gennemgribende istandsat 60er villa i det populære “pip kvarter”
Velkommen til Spurvevej 4. Her kan I se frem til en familievenlig villa, som har gennemgået den helt store makeover. I samarbejde med arkitekt er huset total istandsat med respekt for oprindelig stil og detaljer. Beliggenheden er super central med nem adgang til Horsens centrum, banegården, Bygholm Park og Bygholm Sø (gåafstand) samt hurtig adgang til omfartsvejen/motorvejsnettet – det kan næsten ikke ligge mere centralt. Villaen ligger på lukket vej med skøn sydvestvendt have og flere hyggekroge. Udemiljøet kan nydes helt ugeneret og byder blandt andet på en nyanlagt lærketerrasse, mulighed for brusebad året rundt samt skønt drivhus, hvor de grønne fingre kan tilfredsstilles og det gode vejr kan nydes. God indkørsel op langs huset med carport og udhus for enden af indkørslen. Derudover isoleret udhus i forbindelse med udemiljøet. Bredere indkørsel, ny kloak, nyt VVS, nye radiatorer, ny træbeklædning og nyt udhæng er ligeledes en del af istandsættelsen. Huset opvarmes med fjernvarme.Den smukke gulstensvilla kan prale af en fantastisk planløsning med intet mindre end 4 værelser, 2 badeværelser, køkken/alrum og opholdsstue, bryggers med plads til vaskemiljø, sko og overtøj, entre og fordelingsgang. Kvalitetsmaterialer og kompromisløse valg kendetegner den røde tråd i huset. Rene linjer i form af gipslofter kombineret med rustikke vægge og varme farver bidrager til den helt rigtige følelse af “hjem”. Wow. Det lækre Svanekøkken med plads til det lange spisebord indbyder til hyggelige stunder med familie og venner. Begge badeværelser fremstår med lyst Kvik inventar og smukke klinker. Vi glæder os til at vise denne ejendom frem….