Beskrivelse
Lys, rummelig og velholdt bolig centralt i Farsø
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/3 – klik på billede –
Denne bolig i Farsø, har en helt optimal placering lige midt i byen. Med denne placering kommer du til at bo tæt på alle byens faciliteter. Særligt den korte afstand til byens sportanlæg og skole, som ligger lige i nærheden, uden at skal over de store trafikerede veje.
Boligen er på 112 boligkvadratmeter, og fremstår lys og rummelig. Udvendigt er boligen meget velholdt, og har mange gode kvaliteter, med gode uderum, i haven, men også gode redskabsrum, og særligt den overdækkede terrasse imod syd.
Indendørs er der tre gode værelser, rummelig og lys vinkelstue, med både sofakrog og spiseplads, og udgang til den overdækkede terrasse. Lyst køkken, og et rummeligt badeværelse og bryggers, begge med gulvvarme.
Grunden er med sine 709 kvadratmeter et skønt sted. Her er der flere gode terrasser, men særligt er det værd at nævne den gode lukkede garage med elektriskport, eller det gode værksted, til gør det selv manden. Haven er indrettet med et lille fritstående drivhus og flere mindre højbede. Op ad naboens garagevæg er der sat tre espalierede frugttræer. Haven er beplantet med rododendron, hortensia, klematis, roser, lavendler og andre planter, så der altid er noget der står i blomst gennem året.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen i denne bolig til en uforpligtende fremvisning….