Beskrivelse
Charmerende og vedligeholdt villa i 3 plan med skønne udenomsarealer
Charmerende villa fra 1933, som løbende er vedligeholdt, og hvor husets oprindelige æstetik er bibeholdt. Huset er bygget i 3 plan, hvilket giver dig mange muligheder og plads til familien eller den pladskrævende hobby. Sælger har tidligere brugt kælderen og en af stuerne til sommerbutik, hvilket du som ny ejer måske også kunne gøre? Hele huset bærer præg af den oprindelige stil og sælgers umådelig respekt herfor. Huset er i stueplan indrettet med entré med trappeopgang, hvor man både har adgang til 1. sal og kælderen. Fra entreen findes videre det store badeværelse samt det lyse køkken med spiseplads. Til køkkenet er der tilknyttet et viktualierum. Videre er der adgang til store og lyse rum med højt til loftet i form af de 3 stuer, hvor spisestuen tidligere er blevet brugt til sommerbutik med indgang via den overdækkede hovedindgang. På 1.salen finder du toilet, 2 værelser og det rummelige soveværelse. Kælderen byder på en masse disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, vaskerum og udgang til gårdspladsen med gode parkeringsforhold. Udenfor byder Stabyvej 69 på skønne terrasse og haveforhold, hvor sælger igennem mange år har nydt solnedgangen ved køkkentrappen eller morgensolen ved den overdækkede hovedindgang, hvor der er læ for vestenvinden. Sælger har i den grad sat en ære i at passe på huset, stilen og mulighederne, som ejendommen byder på. Inden du booker din personlige fremvisning skal vi ikke glemme det fine drivhus eller garagen som er ideel til opbevaringsplads. Husk at der ingen bopælspligt er området, så du kan også bruge huset som dit fristed nær Vesterhavet. Staby er et velfungerende lokalsamfund, i kort køreafstand til byer som Ulfborg, Ringkøbing, Lemvig og Holstebro. Derudover byder Staby på skole og daglibrugs. Indenfor ca. 10 minutters køretur har man endvidere Husby Klitplantage og Vesterhavet. Derudover er der også gang/cykelsti til Husby og Ulfborg. Lyder dette som noget for dig, så kontakt Nybolig Ulfborg for en uforpligtende fremvisning på tlf. nr. 9749 2311!…