Beskrivelse
Beliggende direkte til Grib Skov/Harager Hegn – stort ridehus og ualmindelig god jagt!
En Landejendom med en vidunderlig stemning. Her er 8,9 hektar jord / ca. 16 tønder land, 7 hegnede folde, ovalbane, ridehus, stald, rytterstue og sadelrum m.v. – ejendommen ligger for sig selv og helt tilbagetrukket og med direkte adgang til Harager Hegn som hænger sammen med Grib skov – mulighed for at ride direkte i skov. Her er vidunderlig natur, ualmindelig god jagt, med masser af Kron- og dåvildt mv. Maleriske omgivelser og en meget privat følelse. Endvidere er arealet bestående af skov, eng og sø samt remisse mv.Her er top-hyggeligt. Fra boligen har man flere udgange til haven, hvor der er udsigt til folde og smukke søer, vådområder og skov. Skønne blomstrende buske, store gamle træer, heste på foldene og skov og marker som baggrund – det hele er meget stemningsfuldt, atmosfæren er helt særlig og naturen unik!Her er flere gode bygninger, bl.a. en selvstædig bygning som er indrettet til beboelse med tilhørende garage på i alt 189 m2. Kontorbygning/Rytterstue som også er indrettet med to rum og badeværelse på ca. 40 m2. Gode staldbygninger med i alt 7 bokse og mulighed for flere, stort sadelrum m.v. Flere folde med frostfrie vandkopper. Herudover findes der maskinhus, hønsehus/udhus. Ovalbane ligger i læ- helt uforstyrret og er veldrænet. Ridehuset måler ca. 20×50. Her er godt lysindfald samt adgangsforhold. Der er stor port i den ene ende. Det kan desuden være tilladt at drive flere former for erhverv fra en landejendom – der har tidligere været drevet stutteri på stedet.Stuehuset er i et plan – hvilket for flere er en fordel – boligarealet er på 204 m2 og huset er opført i 1974. En ny ejer vil sandsynligvis opdatere boligen, hvilket er oplagt, da stedet er helt suverænt. Er drømmen af bygge nyt, kan der med de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder, gives tilladelse til at opføre nyt stuehus. Et nyt stuehus kan jf. planloven være op til 500 m2. bolig.Ejendommen ligger usædvanlig godt – Tilbagetrukket ind i landskabet og helt op ad Harager Hegn, omgivet af marker, søer og smuk natur. Et fuldkommen vidunderligt sted, som ligger lige uden for Helsinge. Her er cykelstier både til Græsted og Helsinge for enden af grusvejen. Trafikalt ligger den også rigtig godt med få minutters kørsel til motortrafikvejen og ca. 15 minutter fra Hillerød og Nordkysten.Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse….