Beskrivelse
Velindrettet familievilla med charmerende have og god kælder. Kom indenfor til en fremvisning af Stærevej 14 i Klarup; en indflytningsklar etplansvilla med hyggelig have og høj kælder i boligkvalitet. Et oplagt valg til børnefamilien.Hyggeligt lokalmiljø tæt på Aalborg.Med denne adresse kommer I til at bo i et trygt og hyggeligt boligområde i Klarup, hvor tilværelsen kan nydes i trygge omgivelser. I nærheden finder I både gode handlemuligheder, bageri, bibliotek, legeplads og sportsfaciliteter. Og for husstandens mindste beboere er både skole og daginstitutioner heller ikke langt fra hjemmet. Her er hverdagen nem og bekvem, og derudover er der cirka 20 minutters kørsel til Aalborg C.Gedigen villa med kælder i boligkvalitet.Villaen er bygget i 1972 og fremstår i rendyrket parcelhusstil med gule mursten og rødt tag; et godt, gedigent hus med mange gode kvadratmeter for hele familien at boltre sig på. Og med en høj kælder i boligstandard, der blandt andet indeholder to gode værelser, er der også plads til teenagerne, som på denne etage praktisk talt kan have deres helt egen afdeling med eget toilet og badeværelse. Foruden værelserne er der også plads til opbevaring samt vaskerum, hvilket gør hverdagens praktiske gøremål bekvemme. Huset råder også over egen integrerede garage.Velovervejet planløsning og lyse rum.I træder ind i en virkelig fin étplansvilla, hvis planløsning rummer en entré, tre regulære værelser med skabsplads til opbevaring, et nyere køkken, alrum, en stue og en udestue. Alt fremstår pænt og velholdt, og de mange store vinduespartier lader masser af lys og luft strømme ind på matriklen; et dejligt og bekvemt hjem, man har lyst til at indtage. Denne følelse går også igen i haven, som både er hyggelig og velholdt. Flere skønne terrasser, man kan benytte alt efter tidspunkt på dagen, et rigt og farvefyldt planteliv, drivhus og en dejlig plæne kendetegner de indbydende udearealer, som ovenikøbet er placeret helt ideelt for solen….