Beskrivelse
Velholdt og indflytningsklar ejendom med parklignende have
Nybolig Tommerup Palle Jensen har fornøjelsen af at kunne byde velkommen til Stærmosevej 118.En yderst velholdt ejendom der præsenterer sig flot ved første øjekast. Her får I som kommende ejere en fantastisk bolig med et tilsvarende sjældent flot havemiljø. Med ejendommens beliggenhed er man i køreafstand til hverdagens fornødenheder med kort afstand til Tommerup Stationsby samt nem adgang til Brændekilde og Bellinge i den anden retning. Dertil også nem adgang til det fynske motorvejsnet og vejnettet til Odense. Boligen er løbende moderniseret og indeholder;Entre med adgang til forderlergang. I denne afdeling forefindes to gode børneværelser samt masterbedroom med walk-in. Hele afdelingen er moderniseret og med separat gulvvarmestyring til de forskellige rum. Køkkenet fremstår originalt men yderst funktionsdygtigt og giver videre adgang til det flotte og lyse stuemiljø med troldtekte lofter, flotte lyse gulve og med god plads til underholdning af familie og venner. Fra stuen finder man udgang til udestue med videre adgang til den knap 85m2 store træterrasse med kig over den parklignende have. Videre fra stuemiljøet forefindes afdeling med det flotte badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt endnu et godt værelse. Ejendommens kælder består af fyrrum, tidligere garage med opbevaringsmulighed samt toilet. Med til ejendommen følger et fantastisk værksted velegnet til en pladskræven hobby med opbevaringsrum. Bilerne kan parkeres under den dobbelt overdækkede carport. Ring og book fremvisning på denne sublime bolig allerede i dag på tlf. 6476 1231….