Beskrivelse
Smuk havudsigt og tæt på natur
Denne fantastiske lejlighed på Stævnen i Vejle ligger på første sal med en smuk placering ved Vejle Havn og byder på en imponerende udsigt over havneområdet og Havneøen. Her får du det bedste af både natur og byliv samlet i ét. Fra lejligheden kan du se ud over haven, som strækker sig ned mod havnen, og i horisonten kan du skimte den ikoniske Vejle Fjord Bro.
Boligen har tre værelser, hvoraf det ene, ideelt som soveværelse, har udsigt til det smukke vand, der omkranser Havneøen. De to andre værelser vender ud mod parkeringspladsen og kan bruges som værelse, kontor, walk-in-closet eller gæsteværelse – det er dig, der sætter grænserne.
Det rummelige køkken-alrum er hjemmets hjerte, hvor madlavning og samvær smelter sammen. Store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og en behagelig atmosfære. Badeværelset er moderne og veludstyret med både vaskemaskine og tørretumbler, så hverdagens opgaver klares nemt og hurtigt.
Ejendommen har en rummelig opgang med elevator, hvilket gør det let at komme op på første sal – uanset om du kommer hjem efter en lang dag, træning, eller blot ønsker lidt ekstra komfort.
Lejligheden er optimalt indrettet med en skøn, sydvendt altan på 8 m², som ligger direkte ud for køkken-alrummet og giver masser af soltimer.
Lejligheden kan overtages hurtigt, så du kan begynde din nye tilværelse i disse skønne omgivelser. Ring for en fremvisning!
Placeringen ved Vejle Havn er særdeles attraktiv, hvor vand, natur og byens muligheder går hånd i hånd. Her får I glæde af det hyggelige miljø omkring lystbådehavnen med aktiviteter som vinterbadning, roning og kajak. Ligeledes byder området på lækre kulinariske oplevelser på nærliggende restauranter som Remouladen, Enzo & C og Restaurant Lyst. Når I trænger til en gåtur, ligger både fjorden, stranden, Dyrehaven og Skyttehushaven inden for kort afstand. Vejles centrum er desuden kun en kort cykeltur væk, hvilket giver nem adgang til alle byens faciliteter.
TRYGHED hos EDC – her kan du som køber tegne en unik forsikring på denne lejlighed!
I forbindelse med køb via EDC, kan vi i samarbejde med Gjensidige Forsikring, tilbyde dig en forsikring, som øger din tryghed, når du køber ejerlejlighed/andelsbolig.
Forsikringen dækker:
Mangelfulde og ulovlige EL
Mangelfulde og ulovlige VVS installationer…