Beskrivelse
Skønne rammer ved Vejles attraktive havnemiljø
Velkommen til denne lejlighed på Stævnen som er beliggende på fjerde sal, her får I en skøn udsigt, udover det grønne område og boldbanerne ved Gymnasiet, med de skovklædte bakker i baggrunden, som omfavner horisonten.
Denne lejlighed emmer af elegance med sin moderne indretning og lysindfald, der skaber en behagelig atmosfære. Lejligheden byder på et stort og skønt åbent køkkenalrums- og stue miljø, som er det hjertelige centrum af lejligheden, hvor sociale stunder og hygge naturligt opstår. Den åbne forbindelse mellem rummene skaber en følelse af rummelighed og lys, der forstærkes af den direkte adgang til den dejlige store altan, hvor I kan nyde solnedgangens magi over aftenens stunder.
I får desuden to velindrettede værelser samt stilfuld indrettet badeværelse, som naturligvis er udstyret med vaskemaskine og tørretumbler. I lejligheden har I eget depotrum/viktualierum som giver fleksibilitet til opbevaring eller endda til at skabe jeres eget lille kontor.
Som en ekstra fordel inkluderer lejligheden en parkeringstilladelse til fællesparkeringen i foreningen og enkelte af ejerforeningens parkeringsplads er endda udstyret med el-ladestandere.
Ejendommen byder også på elevator og en velfungerende ejerforening. Placeringen ved Vejle Havn er ekstremt attraktiv og denne attraktive beliggenhed er en perfekt forening af vandets, naturens og byens bedste kvaliteter. I kan nyde en stemningsfuld atmosfære ved lystbådehavnen, hvor I kan dyrke vinterbadning, roning og kajak. Glem ikke at besøge Restaurant Remouladen, Enzo & C og Restaurant Lyst for at forkæle jeres smagsløg. Derudover kan I nyde en spadseretur langs fjorden til stranden, Dyrehaven og Skyttehushaven. Centrum ligger også kun en kort cykeltur væk, så I har nem adgang til alle byens faciliteter.
Desuden er der mulighed for hurtig overtagelse af lejligheden, så I kan begynde jeres nye tilværelse i disse skønne omgivelser. Ring og få en fremvisning!
TRYGHED hos EDC – her kan du som køber tegne en unik forsikring på denne lejlighed!
I forbindelse med køb via EDC, kan vi i samarbejde med Gjensidige Forsikring, tilbyde dig en forsikring, som øger din tryghed, når du køber ejerlejlighed/andelsbolig.
Forsikringen dækker:
Mangelfulde og ulovlige EL
Mangelfulde og ulovlige VVS installationer…