Beskrivelse
Indflytningsklar lejlighed ved Vejles lystbådehavn
Ved Vejles charmerende lystbådehavn ligger denne indbydende 3-værelses ejerlejlighed med egen terrasse bidrager til en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Lejligheden beliggende i stueplan, er veludnyttet og gennemtænkt indrettet uden unødige kvadratmeter. Den indeholder to gode værelser, et lyst og rummeligt badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Opholdsrummet er indrettet med et lyst køkken/alrum i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et behageligt og naturligt samlingspunkt i hjemmet, hvorfra der er direkte udgang til egen terrasse.
Beliggenheden på Stævnen giver dig en hverdag tæt på både natur og byliv med vandet som nærmeste nabo, samtidig med at indkøb, transport og caféer er inden for rækkevidde. Denne lejlighed er perfekt for dig, der ønsker et lyst hjem, egen terrasse, gode opholdsrum og nem adgang til både vandet og byens liv. Ønsker man naturoplevelser er Skyttehuset, dyreparken og Nørreskoven inden for kort afstand og byder på mange muligheder for gå- og løbeture.


