Beskrivelse
Lækkert lavenergihus med skøn placering tæt på Brådebæk Sø
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/8 – klik på billede – Det hører til sjældenhederne, at I finder en så velbeliggende ejendom med lige så meget wow-effekt som denne. Ejendommen ligger i Ubberød blot tre kilometer syd for Hørsholm centrum, og samtidig bor I direkte op til en fredet naturgrund, hvor fasaner og rådyr holder til. Huset er placeret for enden af en lille stikvej til Stakkeledet, så I er helt fri for forbipasserende, og derudover har I nem adgang til Folehaveskoven og det naturskønne område ved Brådebæk Sø. Ved aftenstid kan I endda nyde udsigten til de fineste solnedgange i retning mod søens smukt kuperede landskab. Nærområdet byder også på grønne arealer, legeplads og fodboldbane, ligesom I let når skoler, institutioner og det hyggelige, maritime liv ved Rungsted Havn.I overtager en nydelig villa fra 2007, der har solceller på taget og energimærke A2015. Indenfor bliver I mødt af en bolig med ovenlys og en fantastisk rumfornemmelse, der særligt kommer til sin ret i køkkenalrummet, som har mere end fem meter til loftets kip. Der er samtidig gulvvarme i det meste af huset, som flere steder prydes af nyere hårdttræ i en flot, mørk nuance, og fra den øverste etage er der en fin udsigt mod søen. To af de i alt fem værelser har hems, og samtidig kan I se frem til to lækre brusebadeværelser.Ude kan I frit folde jer ud på 1.025 kvadratmeter grund, og fra den solvendte terrasse kan I nyde udelivet, idyllen og naturen omkring. Bemærk også den nylagte stensætning, der strækker sig fra den store indkørsel op til hoveddøren.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …