Beskrivelse
Denne regulære villa i to etager midt i hyggelige Brobyværk er på mange måder mulighedernes hus. Huset byder således på 178 boligkvadratmeter og 12 m2 erhvervsareal samt værksted og garage. For nuværende er boligen indrettet med hele seks værelser og to stuer, men mulighederne er også til stede for at sætte eget præg på stil og planløsning.Beliggenheden hører til blandt de bedste i byen, fordi du bor lige ved siden af købmanden og bare har få minutters gang til skole og sportshal. Brobyværk er kendt for et rigt foreningsliv og rummer alt, hvad du ellers har behov for i hverdagen, ligesom du er smukt forbundet til naturen. Odense Å løber gennem byen, som også er flankeret af skove og kuperede landskaber i det midtfynske. Alligevel er der blot 25 minutters kørsel til hjertet af Odense.Ejendommen er opført i 1960erne og ændret i 70erne, og selvom det meste er holdt i original stil, fremstår det i en fornuftig stand. Det betyder, at du sagtens kan flytte ind og bibeholde indretningen, men er du en familie med moderne krav og behov, vil du formentlig lade dig friste af at modernisere. Måske ved at skabe et åbent opholdsmiljø, etablere et ekstra badeværelse eller ændre husets rumfordeling helt.Uanset hvad kan du se frem til en funktionel bolig, hvor stueplan indeholder en stue, et spisekøkken, et badeværelse, et bryggers og to værelser foruden husets entré. Førstesalen tæller ydereligere fire værelser og endnu en rummelig stue. Boligen er desuden udformet med flere stemningsskabende detaljer som blyindfattede ruder, flot entrédør og en nydelig trappe til førstesalen, hvor du også kan ane bjælkekonstruktionen i de skrå vægge.Det godkendte erhvervsareal gør det muligt at drive liberalt erhverv på hjemmeadressen, og i garagebygningen er der i værkstedet plads til hobby. I tillæg hertil kommer en stor carport på den velopvoksede grund, som har fine træer, buske og gode terrasser og hyggekroge.Oplev mulighederne selv – kontakt os for en fremvisning!…