Beskrivelse
Arkitekttegnet gårdhavehus grænsende op til engarealer og Usserød Å
Velkommen til Stampetoften 11. – og velkommen til fuldmuret kvalitetsbyggeri med ensidig taghældning til kip.Vi befinder os på en særdeles populær beliggenhed med kort afstand til alt hvad hjertet begærer – her kan bl.a. nævnes diverse indkøbsmuligheder, gode daginstitutioner, skole, offentlig transport samt et bredt udvalg af sportsaktiviteter ved nærtliggende Hørsholm Idrætspark. Dette populære villakvarter er desuden velkendt for det gode naboskab samt et særligt godt fællesskab med mange børnefamilier. Veletablerede stisystemer gør det nemt og bekvemt at komme rundt i nærområdet, og selve Stampetoften er lukket vej uden gennemkørsel.Naturen nydes især i “baghaven”, bare 100 meter fra hoveddøren, langs de fredede engarealer ved Usserød Å. Samt desuden ved Slotsparken og Folehaveskoven hvortil afstanden er indenfor kort cykeltur. Et trygt sted at bo – i rolige omgivelser – og i særdeleshed børnevenligt.Indenfor dørene venter en lys og indbydende bolig i flot vedligeholdt stand. Arkitekt Bent Rohde har ført pen til papir, og med yderst vellykket resultat for hvad angår det arkitektoniske udtryk. Den ensidige taghældning smitter af inde i boligen, hvor loft til kip medvirker til en spændende indretning og en fantastisk følelse af lys og luft. Gårdhavehuset er designet med optimal sammenspil mellem huset og dets udendørsarealer i tankerne – og her på Stampetoften 11 er netop gårdhaven et særdeles stort aktiv for boligen. Sammen med de centrale rum vil gårdhaven give familien endnu et samlingspunkt, og her er naturligvis etableret flere udgange til netop gårdhaven fra forskellige steder rundt i huset. Udover det indbydende gårdmiljø , får du også et hus med masser af plads og indretningsmuligheder. Formen på huset gør det muligt at inddele huset specifikt til netop dine behov – hvad enten det er teenageafdeling, gæsteværelser eller hobbyrum.Ved ankomst til adressen parkeres bilen nemt og bekvemt lige foran huset. Stien fører op til huset hovedindgang, hvor der tillige findes praktisk opbevaringsskur samt den skønneste morgenterrasse skabt som en hyggekrog, hvor man sidder helt ugeneret hen og nyder de første soltimer på dagen. Skal dit næste boligeventyr starte her på Stampetoften 11? – så tøv ikke med at kontakte os på 45162700 ell. mail: 2970@nybolig.dk…