Beskrivelse
Fantastisk smuk landejendom med 1,9 hektar jord, tæt på strand og skov
Med masser af fantastisk smuk og fredfyldt jord til, hvor I kan holde dyr, dyrke jorden eller bare nyde den vidunderlige stilhed, udbydes nu en helt unik landejendom. Inde som ude og igen og igen, mødes I af wow-faktor, hvis man da ellers er til klassisk, underspillet luksus, der nænsomt er opdateret til en både funktionel og moderne bolig med en helt særlig atmosfære.Huset er løbende opdateret, senest med badeværelset i stueetagen, der stod færdigrenoveret i 2023. I 1996 fik huset en helt stor tur og siden er det meste istandsat over årene. Her har man taget sig tid, været omhyggelig og hele tiden haft husets oprindelige charme in mente.Her er valgt et afdæmpet farvetema med douche blå og grå toner, der står flot til træet, alt det hvide og husets oprindelige udtryk.Over to etager får I fire gode værelser, med oplagt mulighed for fem. Her er en enorm gildesal/ekstra stue med en imponerende loftshøjde og fritliggende konstruktioner på det oprindelige høloft. Her er flot og hyggeligt landkøkken, stue, spisestue, store disponible rum, garage og en rummelig kælder med muligheder.Udenfor kan I boltre jer på hele 1,9 hektar jord med masser af besøg fra rådyr, harer, fasaner og en bred vifte af fuglearter. Uanset hvad jeres drømme og behov er for jeres udearealer, så kan vi næsten garantere, at dem er der plads til her.Ejendommen ligger små to kilometer udenfor Udby, hvor I finder både skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder. Faktisk kan I kigge over på Udbys skole fra huset og børnene kan trygt cykle til og fra den.Tuse i øvrigt er fyldt med fantastisk natur. Her er smukke kig over åbne, vidstrakte marker og engområder, skønne oplevelser i både Hønsehals Skov og Bognæs, og de mest vidunderlige kyststrækninger mod både syd, øst og nord og muligheder for både vandsport, sejlads, lystfiskeri og lange dage ved vandet om sommeren.


