Beskrivelse
Villa med boligareal på 177 kvm. og værksted/garage på 168 kvm. i rolige omgivelser med udsigt til marker.
Nu har du mulighed for at købe denne velbeliggende murstensvilla opført i 1912 / 1990 med et boligareal på 177 kvm. Kælder på 9 kvm. Herudover er der værksted/garage på 168 kvm. med masser af muligheder. Ejendommen opvarmes med nyere luft til vand varmepumpe.
Du bliver budt velkommen i stor entré. Herfra er der adgang til stort bryggers med skabsarrangement og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Der er et dejligt stort og lyst køkken med masser af skabsplads og herfra kommer du ind i spisestuen, hvorfra der er trappe til 1. sal. fra spisestuen kommer du ind til en dejlig stor opholdsstue. Der er et stort soveværelse med indbyggede skabe. Værelse og et lyst badeværelse med skabsarrangement og bruseniche. På 1. salt kommer du op til trapperepos/stue med fordelingsgang til 2 værelser og badeværelse med skabsarrangement og bruseniche.
Her får du en villa beliggende i skønt landsbymiljø i Kirke Eskilstrup i rolige omgivelser med udsigt til marker. Kirke Eskilstrup er en lille stationsby på Nordvestsjælland med 678 indbyggere. Der er station med tog til Tølløse/Slagelse, busforbindelser til Holbæk og Ringsted. Kirke Eskilstrup er beliggende seks kilometer syd for Tølløse, 18 kilometer syd for Holbæk og 20 kilometer nord for Ringsted. Byen tilhører Holbæk Kommune og er beliggende i Region Sjælland. Der er mindre en 30 min. kørsel til Holbæk, Slagelse, Sorø, Ringsted og Roskilde, og til København er der mindre end en times kørsel….