Beskrivelse
SJÆLDENT UDBUDT EJENDOM MED HELE 376 ETAGEMETER – MULIGHED FOR LIBERALT ERHVERV
I har nu en enestående mulighed for at erhverve Lægehuset i Uggerslev, som er udbudt til salg for første gang siden det blev bygget i 1890. Den unikke gule murstensvilla emmer af charme med højt til loftet, massivt sildebens egeparket og panoramavinduer der giver et fantastisk lysindfald. Boligen rummer med sine 376 etagemeter et væld af muligheder, og giver gode rammer til såvel den pladskrævende familie, som til dig der gerne vil drive liberalt erhverv fra hjemmet.Ejendommen er beliggende i landlige omgivelser i den lille landsby Uggerslev. 1,5 km fra adressen ligger Kystskolen Løkkemark som danner hverdagens rammer for områdets yngste børn qua stedets skole- og pasningstilbud. For de større børn kører der skolebus til overbygningsskolen, og også for pendleren er der god offentlig trafik gennem byen. Gode indkøbsmuligheder og et varieret udvalg af fritidsaktiviteter m.v. finder I i Otterup og Søndersø kun ca. 10 min. kørsel herfra, og som ekstra bonus kan I nyde havluften på Hasmark Strand kun ca. 13 km væk. Huset er oprindeligt fra 1890, og er løbende blevet moderniseret. De 376 etagemeter fordeler sig i tre plan, hvoraf de 54 m2 fordeler sig på 3 disponible rum i kælderen. Ydermere får I en dobbelt carport og en garage.I stueplan træder I ind i entréen, hvorfra der er adgang til erhvervsdelen, 1. salen, et kontor samt den første af 2 opholdsstuer som ligger en suite. Her er den ene opholdsstue indrettet som bibliotek med væg til væg reol og brændeovn, mens den anden er indrettet som TV-stue. Herfra kommer I ind i spisestuen som ligger i åben forbindelse med det store og lyse køkkenalrum, som har gulvvarme og direkte udgang til terrassen. Fra spisestuen er der også adgang til husets store bryggers, hvor der er masser af skabsplads og udgang til haven. Der er separat indgang fra gårdmiljøet ind til boligens erhvervsdel hvor der tidligere er blevet drevet lægeklinik, og der er rig mulighed for fortsat at drive liberalt erhverv i denne del af ejendommen, f.eks. frisørsalon, massageklink eller lager. På nuværende tidspunkt er denne del indrettet med et venteværelse, et kontor og laboratorie område, behandlingsrum og toilet.Adgang til boligens 1. sal sker fra entréen, hvor der på trappens midter-repos er et nyere toilet med gulvvarme. På 1. salen finder i fire gode værelser, hvoraf de tre har rummelige skunkrum til opbevaring. Herudover findes et stort soveværelse med adgang til walk-in closet og udgang til sydvendt altan med udsigt udover den skønne have. Ydermere finder I 2 badeværelser, begge med gulvvarme, og det ene har både dobbelt håndvask og badekar.Ejendommen er beliggende på en 2.722 m2 stor grund. Foran huset får I en halvmåneformet, grusbelagt indkørsel, og bag huset finder I en stor sydvendt og lukket have med gamle frugttræer. I haven er der flere gode terrassemiljøer, så I altid kan finder et sted med enten sol eller skygge. Herudover finder i tilhørende et redskabrum og et drivhus.Dette er en bolig som simpelthen skal opleves! Giv os et kald på 66148040 for at bestille en fremvisning….