Beskrivelse
Unikt og enestående sommerhus med sublim udsigt over Hjarbæk Fjord
En sublim udsigt samt fred og ro er nogle af kendetegnene ved dette enestående sommerhus, der ligger på en 8.287 kvadratmeter stor grund direkte ned til Hjarbæk Fjord med privat strand, en billedskøn udsigt ud over fjorden og golfbanen i baghaven. Her er de ypperste naturskønne rammer, hvor skuldrene kan falde ned på plads, og man kan slappe helt af enten på terrassen, der har et ca. 90 kvadratmeter overdækket areal eller på den store naturgrund, der både har en stor græsplæne og et stort stykke, der er vild med vilje, og endelig kan man opholde sig ved vandet, der også har en helt særlig beroligende effekt på sindet og kroppen, så man ikke kan andet end at slappe af og lade tiden gå sin stille gang. Foruden den helt unikke beliggenhed får man også et ganske særligt hus, der består af et hovedhus og et anneks, hvilket giver gode muligheder for at invitere venner og familie med ud til dette skønne sted. Der er højt til loftet i huset og de store vinduer lukker naturen helt inden for. Det primære samlingssted er det hyggelige køkken-alrum og stue med kig til fjorden. Man kan åbne op ud til terrasseområderne, så inde og ude smelter fuldstændig sammen.Fra den rummelige entré er der indgang til et værelse, et soveværelse og et lækkert badeværelse med både spabad og bruseniche. Annekset ligger på den anden side af den overdækkede terrasse, så man får tørskoet indgang og det er godt integreret med hovedhuset, hvor taghældningen giver en spændende arkitektur. Annekset indeholder 2 værelser og et badeværelse. En stor del af dette fantastiske sommerhus er den idylliske naturgrund. Her er det ligesom at være skovtur når man sidder omgivet af høje træer, dog krydret med den smukke vandudsigt. På grunden er der også opført et shelter, der giver jer mulighed for at være helt tæt på naturen, også om natten.Er drømmen at få et nyere opført sommerhus i et naturskønt område, tæt på golfbanen, med et fantastisk view ud over Hjarbæk Fjord, så er dette hus helt sikkert værd at se lidt nærmere på….