Beskrivelse
Nybolig har fornøjelsen, at udbyde denne velholdte storvilla i attraktive og eftertragtede Stavtrup. Her bor man tæt på Højvangskolen, halmiljø, idrætsfaciliteter, bybus, indkøb samt ikke mindst i gå-afstand til de dejlige naturomgivelser ved Brabrand Sø eller Årslev Engsø. Området og skovene omkring Constantinsborg Gods er skønne omgivelser til gå- eller løbeture. Villaen er beliggende på et lukket vænge med et rigtig godt naboskab og mange legekammerater til familiens mindste. Til villaen en grund på 705 kvadratmeter med en indkørsel med en flot belægning, et stort vognly og udhus til hobbyaktiviteter og opmagasinering. I haven er et drivhus fra år 2020 og en pragtfuld og helt privat terrasse med aftensol. Haven er anlagt, så den er nem at vedligeholde. Masser af plads i boligenBoligen er på knap 190 kvadratmeter og ideel til storfamilien, eller til jer som drømmer om masser af plads. Villaen fremtræder velholdt og indbydende. Oprindeligt er villaen opført i år 1980, men senere tilbygget på flotteste vis så villaen har en rigtig god og gennemtænkt planløsning i ét plan. Boligen er indrettet med en entré med garderobeplads. Et stort og praktisk bryggers hvorfra man har tørskoet adgang til og fra vognly. Et meget hyggeligt og stort køkken/alrum godt med skabs- og bordplads. Køkkenet er fra LIFA. Selve opholdsstuen er hjemmets samlingspunkt. Her er bl.a. en brændeovn og til stuen er der opført en meget flot vinkel åben til kip med klinkegulv, store vinduespartier og udgang til terrassen. I den højloftede stue beriges man virkelig af lyset. I tilbygningen foruden to store værelser hvoraf det ene har en smart og hyggelig hems. Et fleksibelt legerum eller kontor. Et stort værelse samt et stort soveværelse. To fine badeværelser, hver med en bruseniche og gulvvarme. Villaens indretning og størrelse taget i betragtning gør den meget ideel til storfamilien, der foruden plads også vil bo attraktivt i Stavtrup. Kontakt Nybolig for en fremvisning!…