Beskrivelse
Klassisk murermestervilla i Lille Næstved med skøn have og god kælder
Steen Blichers Vej 14, villa til salg. Klassisk murermestervilla med røde teglsten, flot ankomst og skøn, ugeneret have med terrasse mod nordvest, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes med kig til kvarterets tage og haver. Inde er der originale trægulve, god fordelingsgang og stue med plads til både sofa og spisebord i åben forbindelse til funktionelt køkken. Soveafdeling med tre værelser og badeværelse med separat bruseniche. Stor, brugbar kælder med bryggers, badeværelse og flere disponible rum. Attraktiv beliggenhed i Lille Næstveds Digtervejs-kvarter med kort afstand til midtbyen, Lille Næstved Skole, grønne områder, stier, Suså, transport og motorvej.


