Beskrivelse
Spændende villa med udsigt over Horsens Fjord, Lystbådehavnen og byens tage, i et yderst populært kvarter på lukket vej i Sygehuskvarteret!
Villaen er beliggende på en hjørnegrund i det attraktive Sygehuskvarter. Steen Blichers Vej er en rolig, lukket vej i Sygehuskvarteret. Området er blevet særdeles populært på grund af de mange faciliteter der findes indenfor kort afstand. Her kan blandt andet nævnes Lystbådehavnen, Langelinie med mulighed for hyggelige aktiviteter, en god badestrand og skønne muligheder for gå- og løbeture langs vandet. Strøget ligger i gåafstand, hvor man både kan besøge butikker, få klaret sine indkøb og spise på restauranter. Herudover flere dagligvarebutikker, skoler, institutioner og sportsanlæg. Desuden nås motorvej E45 på blot 10 min. kørsel.
Villaen ligger hævet over terræn, hvilket giver god afstand til villavejen samt en fantastisk udsigt til fjorden. Huset er blevet tilbygget i 2011 og har siden gennemgået en gennemgribende renovering, hvilket betyder, at ejendommen i dag fordeler sig over 187 m².
Huset råder over: entre som leder ind til et stort gangareal, herfra har du husets ene badeværelse en stor stue med tilbygget pejsestue og et åbent lyst køkken. Fra køkkenet er der udgang til den sydvendte terrasse. Ydermere findes der 3 gode værelser, et stort badeværelse med badekar samt et godt bryggers med separat indgang.
Omkring størstedelen af huset, mod vandsiden, er der bygget en fin træterrasse med flere gode udearealer og kroge. Terrassen er sydvestvendt, så du kan du nyde solen dagen lang i ro og fred, blandt andet i den store udendørs spa.
En ejendom med mange muligheder i et af Horsens mest populære kvarterer!…