Beskrivelse
Ikke langt fra noget som helst i Holbæk …
Ikke langt fra havnen, ikke langt fra Kulturbiografen Frysehuset, ikke langt fra de lækre butikker, caféer og restauranter, ikke langt fra noget som helst i Holbæk, ja, der ligger en lejlighed på Steenstrups Allé 27 oppe på 1. sal. Det er en af de rigtig gode beliggenheder i byen, og det vidste man selvfølgelig, da ejendommen stod færdig i 2005. Det er en velholdt, lækker lejlighed med masser af lys, tæt på alt, på restauranterne i byen, indkøb og togstationen. Og så har den en skøn sydvendt balkon, altså sol hele dagen, alle 69 m2 er lige til at flytte ind i. Der er Holbæk Havn med færgen til Orø, der er Holbæk Lystbådehavn, og så er der Holbæk Gammelhavn. De 3 havne fylder meget i Holbæk, ikke bare maritimt, men også kulturelt. Kulturbiografen Frysehuset åbnede for nogle år siden i et tidligere frysehus på det gamle havneområde. Mange af havnens tidligere virksomheder er lukket, og den gamle industrihavn er ved at blive omdannet til væresteder, hvor holbækgenserne kan samles om fælles aktiviteter. For eksempel Filmtorvet, hvor de opfordres til at skabe deres egne arrangementer i Holbæk Havn. Og så er der mange skoler og gymnasier i Holbæk, private og kommunale, og det er ikke tilfældigt, at mange vælger at flytte til byen. Med masser af kultur, Danmarks største sportcenter, mindre erhverv, regionalt sygehus, industrier, trykkeri, lækre forretninger og restauranter er her mange arbejdspladser. Og så ligger det hele bare en time fra København….