Beskrivelse
Rækkehus med lukket, sydvendt have
Med to værelser og et lyst, luftigt opholdsområde er dette rækkehus et match til den lille familie eller et par, der gerne vil have et ekstra værelse, så børnebørnene kan komme på ferie. Boligen er også ideel som delebolig til studerende, til forældrekøb, eller som et godt alternativ til en ejerlejlighed. Med hører også en lukket have med en sydvendt terrasse, hvor sommerens sol kan nydes. Ejendommen ligger på en lille, lukket sidevej centralt i Odense, og her er du tæt på både havnen og de små, hyggelige gågader i byens centrum.Boligen er af en overkommelig størrelse, men planløsningen er velfungerende, og pladsen er udnyttet rigtig godt. Førstesalen er indrettet som husets soveafdeling med et stort soveværelse og et godt værelse. Badeværelset findes i stueetagen, og her er både bruseniche og plads til en vaskemaskine.Entréen har garderobe, og foruden et depotrum består resten af stueplanet af et opholdsområde, hvor køkkenet og stuen glider i ét. Her er gavmild plads til en spisesektion og et sofaafsnit, og i de lune måneder er det oplagt at åbne op til den sydvendte terrasse og haven, så inde og ude glider sammen. På terrassen kan sommerens sol nydes dagen lang ved terrassebordet, og haven er lukket og anlagt med en nem græsplæne.Der er skur og gode parkeringsmuligheder foran ejendommen, ligesom her er gode grønne friarealer. Bag ejendommen inviterer Kertemindestien til en hyggelig spadseretur, ligesom her er mulighed for at slide løbeskoene eller tage en lang tur på cyklen. Du har også kun en kort cykeltur til flere dagligvarebutikker, og turen ind til centrum klares på fem minutter.Kontakt os allerede i dag på tlf. 63 16 01 01, så arrangerer vi en fremvisning….