Beskrivelse
Velholdt enderækkehus i Svenstrup
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/6 – klik på billede –
På Stendyssen i Svenstrup kan vi nu byde velkommen indenfor på dette velholdte og flotte rækkehus. Her kan I se frem til 112 kvm. bolig på en fin grund. Boligen er velindrettet og velholdt og er beliggende i et populært område i Svenstrup.
Indvendigt kan du se frem til 3 soveværelser, stort og rummeligt køkken, badeværelse og gæstetoilet samt en dejlig stue med direkte udgang til terrasse og have. Villaens tre værelser er alle placeret på 1. salen, hvor du også får det fine badeværelse.
Foruden den vestvendte terrasse får du også en rigtig hyggelig østvendt terrasse i forlængelse af køkkenet, hvor morgenkaffen kan nydes i rolige omgivelser. Rækkehuset ligger for enden, hvorfor du får have på tre sider af huset – fantastisk og skønt.
Boligen fremstår yderst flot og velholdt, men samtidigt med mulighed for at man kan sætte sit eget præg på rækkehuset. Med det 112 m2 store rækkehus følger der en carport på 11 m2 samt et udhus på 6 m2. Haven indbyder til hverdagsafslapning, hvor terrassen naturligt indbyder til skønne lange sommeraftner med familie og venner.
Svenstrup J ligger tæt på såvel Skalborg som Aalborg, som kan fanges indenfor henholdsvis 5 og 10 minutter. Du er tæt til skoler, børnehaver, fritidsaktiviteter, stationen, indkøb og meget mere. Derudover kort afstand til E45. Velkommen til….