Beskrivelse
LØBENDE RENOVERET LANDSTEMNING LIGE VED MARK OG SKOV VED SØNDERBORG
EJENDOMMEN: Kan I vriste jer ud fra den tykke skov, kommer bopælen til at hedde Stenholt 2. Opført i 1809 er der sjæl, der forenes med lys minimalisme og moderne istandsættelser, som smukt går hånd i hånd. Sådan får I det hyggelige landhus i forening med et genvindingsanlæg fra Danfoss med fem-seks år på bagen, et tilsvarende nyere tag, et pillefyr fra 2008 og indenfor kan I glæde jer over gulvvarme næsten overalt. Vinteren kan bare komme an med udsigt til varme tæer året rundt! I får her en virkelig fornuftig og velholdt ejendom, hvor der stadig er fuld af charme fordi de nuværende ejere har renoveret med respekt for ejendommens oprindelse. Her er charmerende blåmalede vinduer og bjælker i loftet, som blot er få af de mange detaljer der er holdt rimeligt originalt. Udover et skønt hovedhus får I tilmed to store og rummelige udhuse med mange muligheder! Hvis nu drømmen altid har været, at have dyrehold så indbyder den store grund måske også til det? Mulighederne er mange!INDRETNINGEN: Når omgivelserne ikke er grønne og frøkvækkende i skoven, er de lyse og indbydende med mange lækre kvadratmeter at sætte i spil indendøre. Stueplan står for størstedelen af kvadratmeterne og de byder på entré, et fint køkken, et bryggers med et skønt multirum ved siden af, og i den anden ende finder I to dejlige stuer og husets to første værelser, hvor I virkelig bliver kræset for med en stor forældreafdeling med både walk-in og et stort karbadeværelse. Her kan I får en perfekt pause efter have været en tur i havet. Ovenpå får I endnu tre værelser, hvoraf to i forlængelse danner de perfekte rammer for legerummet, gamerhulen eller tv-stuerne grundet en niveau forskel. Alt sammen noget, I får adgang til fra en stor repos med et tilhørende dejligt lysindfald med naturen lige på den anden side af glasset på vinduerne, der desuden er fra 2007. OMRÅDET: Med en cykeltur på fem naturskønne minutter til vandet skal I se på en grøn plet mellem mark og skov. Sønderborg er lige på den anden side af skovbrynet, hvor I let finder alt til hverdagen. Ungerne kan cykle i skole på bare ti minutter, I finder havnestemning og historisk byatmosfære med gågade og brosten, men måske er det slet ikke byen, der bliver jeres prioritet til hverken hverdag eller weekend: I kan glæde jer til stejle klinter og havudsigt i Sønderskoven, hvorfra fiskestangen kan svinges, og der er vandreruter og ridestier med en stor, firbenet ven som følgesvend. Her kommer I ganske enkelt til at bo lige i smørhullet mellem Sønderborg og Høruphav, hvorfor I kan nyde freden på matriklen men dog med kort afstand til alt hvad byerne har, at byde på….