Beskrivelse
VELHOLDT HUS MED FORÆLDRE- OG BØRNEAFDELING, TÆT PÅ CENTRUM
Nu kan I blive de heldige indehavere af denne etplansvilla fra 1986, der ligger for enden af en lukket rolig vej. Her bliver I en del af et eftertragtet område, tæt på centrum, med stier til alt, og til ejendommen hører en dejlig have, som vil være meget nem at vedligeholde. Denne velholdte bolig har en god planløsning med forældre- og børneafdeling, så hjemmet er perfekt til børnefamilien. Køkken-alrummet bliver nemt husets hjerte; her er der direkte udgang til en delvist overdækket terrasse, og køkkenet er holdt i et tidløst design med hvide fronter. Et sæt franske døre åbner ind til en opholdsstue, hvor I snildt indretter jer med en sofagruppe, mens der også her er mulighed for at slå terrassedørene op på vid gab, når sommeren er på sit højeste. I alt har boligen fire værelser, hvoraf det ene vil være oplagt til forældrene, der får adgang til deres eget badeværelse. To af værelserne ligger i deres egen afdeling, samlet omkring endnu et badeværelse, og dertil består boligen af kontor, entre og bryggers. Den nemme have er helt lukket af, så I ganske ugeneret kan nyde tilværelsen i det fri, og på den sydvendte terrasse kan I skabe et charmerende uderum med havemøbler og blomsterkrukker. Ejendommen indeholder også en integreret carport med tilhørende isoleret udhus, og huset præsenterer sig flot fra vejen, hvor den gør et godt førstehåndsindtryk. Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til alt, hvad I får brug for i hverdagen af skoler, idrætshal og daginstitutioner, ligesom I kan køre til Jyllinge Centret på fire minutter, hvor I finder flere indkøbsmuligheder. Jyllinge er en levende by med masser af fritidsaktiviteter, og den smukke placering ved fjorden betyder selvfølgelig, at I nemt kan gå en tur ved stranden eller hoppe i vandet på en varm sommerdag. Desuden vil I blot være et kvarters kørsel fra Roskilde centrum. Vi glæder os til at se jer til en fremvisning!…