Beskrivelse
FLOT OG INDFLYTNINGSKLAR VILLA – BYNÆRT BELIGGENDE OG STADIGVÆK MED NATUREN TÆT PÅ.
Beliggende i det sydlige Odense finder I denne dejlige bolig der er oplagt til børnefamilien. Her kan man virkelig tale om at bo både bynært, og med naturen tæt på. Husets omgivelser, størrelse og korte afstand til motorvej og alle hverdagens fornødenheder som indkøb, institutioner, skoler og fritidsaktiviteter gør boligen ideel til både børnefamilie og pendler. Samtidigt får I her en skøn, moderniseret 50er-villa lige til at flytte ind i, med god plads både inde og ude.Villaen, som er på 163 velindrettede boligkvadratmeter og 59 kvadratmeter kælder, har for nyligt fået isat 3-lagsvinduer i stuen og på 1. salen. Køkkenet er moderniseret med bl.a. nyere hårde hvidevarer, der er lagt sildebens-klikgulv i stue og 1. sal, og den praktiske kælder er pudset op.Fra entreen er der adgang til stort og lyst køkken-alrum, rummelig opholdsstue og badeværelse. Køkkenet er moderniseret og fremstår virkelig charmerende med det varme træ og den funktionelle køkken-halvø. Samtidig er her god plads til spisebord og gæster. Fra køkken-alrummet er der adgang til opholdsstuen. Her er masser af plads til både et flade ud-område og legeområde – eller et hjemmekontor-hjørne, hvis dét er mere tiltrængt. Her er også direkte adgang til den fantastiske have. Badeværelset har bruseniche, badekar og er i øvrigt beklædt med fine 70er klinker, som må siges at være moderne igen.På 1. salen får I en repos og hele 4 værelser, så der er plads til børn, kontor, gæsteværelse, krea-rum, eller hvad behovet måtte være ved jer. I flere af værelserne findes fine og ikke mindst rummelige indbygningsskabe. I kælderen finder I boligens bryggers, der har egen indgang, samt flere gode disponible rum, med masser af anvendelsesmuligheder.Udendørs får I garage, overdækket terrasse i baghaven, et skur til haveredskaber samt gyngestativ. Ved havedøren er der oplagt mulighed for at skabe en terrasse efter jeres eget ønske.Alt i alt, får I her en dejlig villa, lige til at flytte ind i og som vi glæder os til at vise jer!…