Beskrivelse
Fantastisk hobbyejendom på en sjælden udbudt beliggenhed lige i bygrænsen til Thisted Vestby tæt på skole, Tingstrup Sø, nyetableret skov og kun 2 minutters kørsel fra midtbyen.Her er der plads til hele familien og alle de hobbys du kan drømme om. Boligen har gennemgået en flot renovering og står i dag som et lyst, rumligt og moderne hjem. Boligen der oprindelig er fra 1962, og sidenhen tilbygget i 1977 rummer hele 181 m2 bolig fordelt på to plan. Stort set hele boligen er de senere år gennemgribende renoveret og moderniseret så det lever op til nutidens standarder, med bla. stort lækkert køkken/alrum i åben forbindelse med stuen. Derudover er der i stueplan en fin entré, badeværelse med brus, lækkert og praktisk bryggers samt 2 rigtig gode værelser. Ad en flot trappe er der adgang til husets førstesal, som rummer stort repos og 3 gode værelser heraf 2 uden skråvægge. På førstesal er der mange flotte detaljer med bl.a. fritlagte hanebånd i soveværelset og masser af vinduer. På førstesal er der endvidere et uudnyttet rum, hvor det vil være oplagt at etablere et stort lækkert badeværelse.Udvendigt fremstår boligen også i god stand i røde sten og med tagdækning af betontagsten fra 2011. Der er en skøn og nem grund med stor gårdsplads, og have som primært er udlagt i græsplæne. Som et stort plus kan det også nævnes at ejendommen er på fjernvarme fra Thisted Varmeforsyning.Ejendommen består endvidere af hele 375 m2 udbygning med plads til diverse forskellige hobbyer og parkering af bilen. Kort sagt.. Ejendommen skal opleves, hvis du drømmer om en rigtig fin hobbyejendom på landet, men samtidig gerne vil have alle hverdagens fornødenheder inden for meget kort afstand!!…