Beskrivelse
Skøn landejendom med unik beliggenhed!
Denne skønne landejendom med ca. 2 ha. jord, er til den kræsne køber der ønsker at bo midt i den smukke natur – og med råvildtet springende ude for vinduet. Hovedhuset samt de mange gode udbygninger er gennemrenoveret inden for de sidste 2 år, hvilket gør ejendommen lige til at gå til. Her er mulighed for hestehold, såvel som lageropbevaring og er du til veteranbiler eller andet er der super lækre haller til disse også. Her får du et veldisponeret hovedhus på 124 m2. samt kvalitets udbygninger på over 600 m2. Hele herligheden er omkranset af kuperet natur og remisser hvor dyrelivet kan trives.
Ejendommen er beliggende i Skee på Midtsjælland, hvor man ligger et stenkast fra et af Sjællands højeste “bjerge”, Stestrup Bjerg. Her er noget af den smukkeste natur som Sjælland kan byde på med udsigter, åbne vidder og skovområder så langt øjet rækker. Er du en børnefamilie, er der heller ikke langt til institution, samt Allindelille Friskole og SFO som ligger mindre end 7 minutter på cykel fra ejendommen. Den attraktive friskole har op til 9. klassetrin. Indkøb og station kan nås på mindre end 10 min. i hhv. Hvalsø og Store Merløse.
Selve ejendommen er renoveret over de sidste par år med bl.a. nyt køkken, badeværelse, gulve, lofter, vægge, VVS, luft-til-vand varmepumpe, gulvvarme overalt, nye gavle samt indvendig trækonstruktion på det meste af udbygningerne, delvis udskiftede tagplader, nye el-porte og meget mere. Alt i alt – lige til at rykke ind i!
Ejendommen indeholder: Rummelig entré med flot klinkegulv. Stort badeværelse med dekorative fliser, vaskesøjle, muret bruseniche, flot møblement, vægophængt toilet, spots mm. Kontor/pulterrum. Dejligt halvåbent køkken med gaskomfur samt øvrige hvidevarer. Her er masser af skabs- og arbejdsplads samt mulighed for stort spisearrangement. Herfra er der direkte adgang til husets lyse stue, hvorfra der er udgang til skøn fliseterrasse og den skønne have. 2 rummelige soveværelser – det ene med indbyggede skydeskabe. Herudover er der renoveret staldbygning, maskinhal og andre meget anvendelige udhuse/værksteder. Her er mulighed for masser af hyggekroge og terrasser, hvor man kan nyde omgivelserne ganske uforstyrret.
En fantastisk og unik beliggende landejendom, der er lige til at flytte ind i!…