Stiftsvej 46, 7120 Vejle Øst

7120 stiftsvej 46 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Stor landejendom få øjeblikke fra Vejle

I den nordøstlige del af Vejle, lige på kanten mellem land og by, ligger denne store landejendom. Ejendommen er fra 1923, og takket være den omfattende istandsættelse, der fandt sted i 2004, fremstår stedet nu i fornem stand med en klar, gennemgående rød tråd fra inderst til yderst. Stuehusets arkitektur og de matchende udbygninger er en æstetisk fornøjelse, og hertil bør også de mange praktiske fordele ved beliggenheden noteres, der blandt andet involverer nærheden til Vejle og motorvejsnettet.I behagelige omgivelserAdressen hedder Stiftsvej 46, og på den nordlige side af ejendommen finder man en skov, der strækker sig vidt og bredt, mens man modsat har Vejle for sine fødder. Det tager således bare få øjeblikke at tilbagelægge distancen til midtbyen, hvor et væld af muligheder med alt fra handelsliv til kultur er lige ved hånden. På samme vis er skole, indkøb og pasningstilbud let tilgængelig i Bredballe.Den centrale placering i Trekantområdet er heller ikke til at komme uden om, da forbindelseslinjerne mellem Kolding og Fredericia holdes let tilgængelige qua motorvejen. Den løber forbi i nærheden, og det er således tilsvarende let at komme til Aarhus og Herning, Esbjerg og tværs over landet i østlig retning.Klassisk arkitekturStuehusets hvide, vandskurede facade står solidt på en sort sokkel. Taget er også sort, og de sprossede dannebrogsvinduer er hvide. Under tagrenderne og på fremspringet midtfor ses dekorative gesimser, under hvilke man kan løse inskriptionen, hvor byggeåret fremgår. Udbygningerne er udført til samme høje standard, og det ensartede udtryk kan i høj grad tillægges den nævnte renovering. Her blev alt taget under kærlig behandling, mens det er så sent som i 2016, at jordvarmeanlægget blev tilføjet.Inden døre råder man over 191 kvadratmeter, der fordeles på to etager. I stueplan er hovedparten af pladsen allokeret til et markant opholdsrum med køkken, spisestue og dagligstue i forening. Køkkenet er fra HTH, og ligesom størstedelen af husets skabe og faste inventar, er det udført i kirsebær. Stueplanet afrundes af et bryggers og et toilet, og overetagen af forsynet med endnu en stue, et værelse og to badeværelser, hvoraf særligt det ene er luksuriøst.Udbygningerne og havenPå gårdspladsen flankeres stuehuset er to længer. I den ene råder man over en velvoksen pool med tilhørende badefaciliteter. Sammesteds gives dobbeltgaragen, mens den anden bygning indeholder en gildesal samt to værelser med adgang til et fælles badeværelse.Rundt om huset er der anlagt flere terrasser, herunder også en altan i førstesalsniveau, hvorfra man blandt andet kan se ned på den anseelige grund på 1,6 hektar. Den udgøres af store græsarealer, der prydes af løv- og nåletræer.Liebhaver….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stiftsvej 46, 7120 Vejle Øst7.795.000 kr.32.513 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.901 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 191 ㎡Grund: 16000 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1923

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x