Stillingevej 61, 4200 Slagelse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

CHARMERENDE LANDEJENDOM MED 6,3 HA JORD OG MULIGHED FOR HESTEHOLD

Drømmer I om et hjem, der emmer af rendyrket ro og idyl? Et sted, hvor I kan trække jer tilbage, slappe af i uforstyrrede omgivelser og dyrke jeres hobbyer? Så er det nu, I skal slå til, for på Stillingevej 61, Slagelse udbyder vi en velholdt og meget charmerende landejendom med en naturrig grund, gode faciliteter til hestehold og ikke mindst en beliggenhed nær både strand og by.Det er et billedskønt vue, som møder jer på tærsklen til nr. 61; Den velopførte ejendom med det klassiske og charmerende udtryk omkranses på fineste vis af landlige omgivelser, hvor vidtstrakte marker og store træer sikrer jeres privatliv. I kommer i alt til at råde over 6,37 hektar jord, hvoraf de 5 ligger ved ejendommen og resten er udlagt til fold et stykke væk. Her er der altså plads til at komme udenfor, og nær huset finder I en græsgrøn have samt en smuk sø, hvor I kan slå jer ned ved bredden og slippe tankerne løs. På matriklen er der også opført en stålbuehal, som sælger har brugt til ridehal, mulighederne er dog mange, ligesom der er en stald med fire bokse, en ridebane og flere folde. Længerne indeholder bl.a. også garage og tidligere hønsehus. Med andre ord er ejendommen perfekt for jer med interesse for heste, men den gode plads og de mange faciliteter vil naturligvis danne et godt grundlag for enhver pladskrævende drøm, som I ønsker at føre ud i livet.Nærmer vi os stuehuset, er der også masser at glæde sig over. Hjemmet fremstår hyggeligt og stemningsfuldt med sprossede vinduer, flotte detaljer på facaden og et interiør præget af blottede loftsbjælker, pæne trægulve og et dejligt lysindfald. Indretningen fordeler 180 gode boligkvadratmeter over to plan, og med et badeværelse på hver etage samt fire/fem indretningsvenlige værelser er der lagt op til et velfungerende familieliv. I kan tilgå hjemmet via en fin entré såvel som fra det praktiske bryggers, og herfra får I adgang til to dejlige stuer, den ene med brændeovn og den anden med udsigt til foldene (dette kan også anvendes som værelse) samt et stemningsfyldt køkken-alrum i direkte forbindelse med den ene stue. Stueplan rummer herudover et viktualierum/fadebur med en lille kælder under, et nyere badeværelse og et værelse, mens førstesalen rummer yderligere tre værelser, endnu et rummeligt badeværelse og et møblerbart gangareal. Ja, det her er et sundt og godt hus med en planløsning, der passer til de fleste familiekonstellationer.Som I nok har fornemmet, er omgivelserne landlige og naturnære, og I får adresse på en stille, lukket vej, hvor I ikke generes af gennemkørende trafik. Dog behøver I ikke gå på kompromis med praktikken i hverdagen, for der er anlagt cykelsti hele vejen til skole, sportstilbud og indkøb i nærliggende Kirke Stillinge. Derudover er der gåafstand til Stillinge Strand, hvor I kan nyde smukke solnedgange og forfriskende dukkerter, ligesom der også er kort afstand til Bildsø Skov og strand, hvor mange rider og går ture.Alt i alt en helstøbt ejendom for jer, der ønsker en tilværelse på landet uden at komme for langt væk fra byen.Min Bolighandel er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med lave salærer og høj kundetilfredshed. Vi prioriterer en tæt kundekontakt og et højt serviceniveau, for at sikre vores kunder den bedste oplevelse. For mange kan boligmarkedet hurtigt virke som en jungle fyldt med uvisheder – uanset om man skal sælge eller købe. Vi er til for at gøre hele processen lidt nemmere for dig. Vælg Min Bolighandel som ejendomsmægler, og få en troværdig og sikker samarbejdspartner….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stillingevej 61 , 4200 Slagelse4.995.000 kr.23.963 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.143 kr/mdrLandejendomEnergimærke: EStørrelse: 180 ㎡Grund: 63722 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1916