Beskrivelse
Lukket vej i Appenæs – Sæt dit eget præg
Åbent hus med tilmeldingskrav 5/5 – klik på billede –
I det hyggelige Appenæs er denne ejendom beliggende på en lille lukket vej. Der er kun 5 minutters gang til Jacobshavn, hvor der er mulighed for at have sin båd liggende eller man kan sætte en kano eller kajak i vandet og sejle en tur ud på Karrebæk Fjord. Der er kort afstand til Gavnø og skal du rundt om byen, er det blevet meget hurtigere med den nye Ring Øst. Ligeledes er der rimelig afstand til både indkøb, skole og institutioner.
På Stivej 11 er denne 1-plans villa beliggende. Opført i 1973 og fremstår i hvid facadesten, med energiruder som er udskiftet i 2012 og eternitskifertag.
Indeholder: Entré/fordelingsgang. Toilet. Godt værelse. Meget stor kombineret daglig- og spisestue. Parketgulv og meget flot pinetræloft. Stuen har lysindfald fra 3 sider, og der er udgang til udestue/overdækning på 18 m2. Værelsesfløj med 3 gode værelser, badeværelse med bruseniche og med gulvvarme samt bryggers hvor ejendommen naturgasfyr fra 2009 er placeret. Endvidere køkken med lyse elementer og spiseplads.
Meget stor dobbelt carport/udhus på 54 m2 som er placeret foran ejendommens garage på 24 m2 og som har elektrisk port.
Åben forhave med bede og belægning. Lukket have bag ejendommen med rummelig terrasse, græsplæne, træer og buske samt drivhus. God afskærmning mod Gavnøvej af hæk.
Søger du en ejendom i Appenæs med mange muligheder – så kig nærmere på Stivej 11…