Stockflethsvej 5 2, 2000 Frederiksberg

2000 stockflethsvej 5 2 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Herskabslejlighed på 222m2 med 2 store altaner i eftertragtet kvarter

Åbent hus med tilmeldingskrav 5/1 – klik på billede –

Velkommen til denne storslåede herskabslejlighed, hvor klassisk elegance møder moderne komfort. Lejligheden tilbyder hele to store altaner – den ene nyopført og betalt af sælger, mens den anden har direkte udgang fra spisestuen, hvor man kan nyde de lange sommeraftener. Boligen har to badeværelser, begge med vindue og separat bruseniche, hvoraf det ene har adgang direkte fra master bedroom. Der forefindes i dag to soveværelser, men med mulighed for at omdanne den ene stue til et ekstra værelse, så man får tre soveværelser i alt. Stuerne en suite imponerer med smukke sildebensparketgulve, højt til loftet med stuk og klassiske detaljer, som skaber en unik atmosfære sammen med elegant og imponerende pejs. Derudover har boligen et stort, funktionelt spisekøkken med rigelig bordplads og alle moderne hårde hvidevarer samt vinkøleskab – et perfekt rum til at udfolde sine kulinariske evner. Fra lejligheden har man en fantastisk udsigt over villatage og det ikoniske Frederiksberg Hospital.

Ejendommen, som er opført i 1938, fremstår i yderst velholdt stand og byder på et attraktivt miljø for både børn og voksne. Som ejer har man brugsret til to kælderrum, hvoraf det ene er særdeles stort. Der forefindes tillige en vaskekælder med egen vaskesøjle samt tørrerum og en ekstra vaskemaskine i et af badeværelserne. Der er en skøn baggård med overdækket cykelparkering og fælles havebord og grill. Ejendommens tidstypiske arkitektur og flotte facade understreger den gode stand og de mange kvaliteter, der venter en ny ejer.

Med beliggenhed ved Femte Juni Plads og Stockflethsvej er du tæt på alt, hvad hjertet kan begære. Området byder på nogle af Frederiksbergs bedste skoler og institutioner, som gør det attraktivt for børnefamilier. Indkøbsmulighederne er talrige, og du finder både specialbutikker, caféer og supermarkeder lige i nærheden. Med metroen kun få minutters gang fra boligen har du nem adgang til hele København. Samtidig kan du nyde den fredelige stemning og de grønne omgivelser, der gør Frederiksberg til noget helt særligt. En perfekt kombination af byliv og ro.

Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stockflethsvej 5 2, 2000 Frederiksberg14.995.000 kr.67.545 kr/㎡Ejer Udgifter: 12.563 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 222 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1938

Stockflethsvej 5 2, 2000 Frederiksberg

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Enestående patricierlejlighed med stor terrasse og eftertragtet placering

På en harmonisk vej blandt herskabelige ejendomme finder I denne enestående patricierlejlighed, der beriger jer med et særdeles smukt hjem. Her kan I med rette glæde jer til at bo, for både bolig og beliggenhed er helt i top. Træder I indenfor i boligen, vil I møde 222 gennemførte kvadratmeter med en elegant detaljerigdom, der blandt andet tæller stuk og parketgulv i de tre stuer samt en gennemgående herskabelig stil. Lejligheden er den eneste på 2. sal. De mange store vinduespartier giver jer desuden et helt fantastisk lysindfald i hele hjemmet. Lejligheden er gennemrenoveret i 2017, og I får således et yderst gennemtænkt badeværelse med gulvvarme og Grohe-armatur. Hertil kommer endnu et badeværelse, der er istandsat i samme stil, desuden stort walk-in og et attraktivt køkkenalrum, der byder på et lunt lysindfald og et behageligt spiseområde med flot plads. Det indbydende køkken er fra HTH med marmorbordplader, rig skabsplads og hårde hvidevarer i moderne kvalitet. Hjemmets store stuer er endnu et plus ved boligen, for her får I særdeles smukke kvadratmeter at indrette jer på, mens pejsen i den største stue fungerer som naturligt samlingspunkt. Spisestuen ligger i forlængelse af en privat og rummelig terrasse – her har I god plads til både bord og stole, hvor de solrige sommerdage kan nydes til fulde. Boligen ligger i en beundringsværdig ejendom fra 1937, som består af seks lejligheder, og I bliver en del af et nært naboskab og en yderst veldrevet forening. Lejligheden har desuden eksklusiv brugsret til hele to kælderrum, og samtidig byder ejendommen på en fælles gårdhave, der fremstår særlig velholdt og hyggelig. I er landet i et af Frederiksbergs dejligste områder, for I får adresse i et særdeles familievenligt nabolag præget af ro og grønne vidder. Her har I alle hverdagens fornødenheder lige rundt om hjørnet, og I finder både børnehave, vuggestue og skole i en radius af få hundrede meter. Velassorterede indkøbsmuligheder har I indenfor bare 700 meter, hvor I også møder metroen, der let forbinder jer med resten af byen. Når I trænger til et grønt åndehul, har I først og fremmest Femte Juni Plads og Grøndalsparken tæt på, og 1,5 kilometer fra hoveddøren har I tilmed Frederiksberg Have, der giver jer en attraktiv oase til både gå- og løbeture året rundt. Prikken over iet må være det faktum, at I får cykelafstand til alle Københavns charmerende bydele. Alt i alt får I en smuk og fredfyldt beliggenhed, der er ideel for børnefamilien såvel som parret i alle aldre. Og selve boligen? Den er i sandhed en unik perle. Hjertelig velkommen hjem….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Stockflethsvej 5 2, 2000 Frederiksberg15.495.000 kr.69.797 kr/㎡Ejer Udgifter: 8.680 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: EStørrelse: 222 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1938