Beskrivelse
Særdeles velholdt familievilla i Elev
Åbent hus med tilmeldingskrav 23/7 – klik på billede –
Ejendommen:
Velkommen til denne spændende familievilla, som byder på nogle skønne og lyse rum samt et isoleret værksted til gør-det-selv folket. Beliggenheden er helt i top på den lukkede villavej, hvor man får et fantastisk grønt område med legeplads og boldbane som nabo.
Ejendommen byder på en skøn opvokset have, hvor man trygt kan lade børnene lege frit, imens man hygger sig med en kop kaffe på terrassen, hvor det også er oplagt at invitere familien eller de venlige naboer til grillaften.
Tilhørende villaen er derudover en praktisk garage, så man slipper for at skrabe is af bilen på de kolde vintermorgener.
Indretningen:
Man bydes indenfor i et meget anvendeligt brygger, som indeholder vaske- og tørrefaciliteter, eller man kan vælge at benytte den pæne entré, hvorfra fordelingsgangen giver adgang til alle rum i villaen.
Familiens samlingspunkt vil uden tvivl blive den store stue, hvor de store vinduespartier giver et rigtig godt lysindfald. Stuen er rummelig og indretningsvenlig, og her er mulighed for at indrette både spiseplads med langbord til den store familie samt sofahjørne. Fra stuen har man direkte udgang til den stenbelagte terrasse.
Villaens køkken er lyst og venligt, og her kommer man næppe til at mangle hverken skabs- eller bordplads. Der er desuden rigtig god mulighed for at etablere en spiseplads.
Boligen byder på yderligere to gode værelser samt et rummeligt forældresoveværelse. Villaens store badeværelse indeholder to håndvaske samt separat bruseniche
Området:
Stokbrovej 64 er beliggende i hyggelige Elev, hvor der er mange grønne områder samt lukkede stisystemer til både skole og børnehave. Der er cirka 15 minutters kørsel til Aarhus, kort afstand til motorvejsnettet, og så er letbanens stoppested i Nye placeret indenfor gå- og cykelafstand. Udover den lokale købmand i Nye har man gode indkøbsmuligheder både i Trige og Lystrup, der også byder på mange aktiviteter for både store og små.
Ring til EDC AROS allerede i dag og bestil en fremvisning på tlf. 87 43 42 41 eller gå ind på edc.dk og se mere….