Beskrivelse
Rummelig villa i skønne Hasseris
Åbent hus med tilmeldingskrav 10/9 – klik på billede –
Velkommen til Stolpedalsvej 39.
Boligen er placeret i Hasseris som er kendt for sine grønne og rolige omgivelser. Området byder på gode skoler og daginstitutioner, gode indkøbsmuligheder, både i form af lokale butikker og et par større supermarkeder. Området ligger i den sydvestlige del af Aalborg, kun et par kilometer fra byens centrum, hvilket gør det til et ideelt sted for dem, der ønsker at bo tæt på byen, men samtidig have adgang til fredfyldte omgivelser.
Denne flotte gulstens villa byder på en rigtig god planløsning med plads til hele familien.
Boligen har en stor entre, som har god plads til både fod -og overtøj samt opbevaring. Entréen byder ligeledes også på boligens praktiske gæstetoilet. Fra entreen er der indgang til boligens fine køkken, hvor der er god bord -og skabsplads. Køkkenet er i grå og tidløse materialer med flotte lyse klinker på gulvet. Der er mulighed for at lave et køkken/alrum, og derved åbne op til boligens stuer. Fra køkkenet er der ligeledes indgang til boligens praktiske bryggers med vaskemuligheder, bordplads samt vask og udgang til den store garage. I gangen er der indbygget skabe.
Boligens fordelingsgang er med indbygget skabe, og med indgang til boligens store badeværelse i lyse og moderne materialer. Badeværelset har store flotte og lyse klinker på gulvet og i brusenichen.
Fra fordelingsgangen er der ligeledes fire af boligens seks værelser. De har alle en rigtig god størrelse med masser af plads og godt lysindfald. Der er indbygget skabe i to af værelserne, hvortil de resterende to har indgang til fælles walk-in closet. Værelserne er ideelle som børneværelser, kontorer eller gæsteværelser.
Boligens store stuer byder på et skønt lysindfald fra de store gulv til loft vinduespartier. Der er i stuerne god mulighed for at skabe et hyggeligt sofaarrangement samt et stort spiseområde med god plads til gæster. Der er fra spisestuen direkte udgang til én af de to terrasser. Hertil er der indgang til de sidste værelser, som ligeledes har en god størrelse og udgang til den store terrasse.
Den sydvendte terrasse byder på både åbne samt overdækket arealer, og giver god anledning til mange gode stunder og hyggelige sommeraftner. Den overdækket terrasse har en hyggelig udendørs pejs, som kan bruges ved mange lejligheder. Terrassen er i forlængelse af den store og dejlige have, som er rigtigt indbydende – og skaber god plads til både et fodboldmål og de grønne fingre.
Der er i boligen gennemgående Junkers egetræsparket, samt er der gulvvarme i køkkenet og på badeværelset.
Ligeledes er der en stor flisebelagt indkørsel med god carport, hvortil der er indgang til garagen, som giver anledning til både hobbyer samt opbevaring.
Kunne denne velholdte store og rummelige bolig, placeret i et fantastisk område, være noget for dig? Så ring allerede i dag på 98 16 17 00, og bestil en fremvisning….