Beskrivelse
Som var den flygtet fra et industrikvarter i Bronx…
Uden bopælspligt. København har de sidste 20 år udviklet sig til en metropol, fordi den vil københavnerne, sine gæster og sig selv noget. Ejendommene er ikke høje i København, stort set altid højst 5 etager, hyggelig, overskuelig og charmerende er den. Men hvad man ikke kan se, er også svært at vide. Eksempelvis ejendommene inde i gårdene, inde bag lås og slå, inde bag portene. Derinde gemmer sig små kulturer, som var de autonome landsbyer i byen.I Store Kongensgade, langt inde bag den smukke, brostensbelagte port og gårdmiljø, ligger en ejendom, som var den flygtet fra et industrikvarter i Bronx. Okay, den er en tidligere, Københavnsk industribygning, som i 2016 stod færdig med 12 nye lejligheder. Udefra er bygningen rå og industriel med de sejeste vinduespartier, inde gemmer sig de vildeste lejligheder. Den på 2. sal er på 147 m2 fordelt på 2 etager, upstairs og downstairs, som man siger på nydansk. Pivhamrende lækre materialer, hvor kvalitet aldrig har været til debat. Vestvendte altaner, elevator, masser af lys, fred og ro, tak for det. Et par hundrede meter nede ad Store Kongensgade ligger Marmorkirken og den nye Metronedgang med bilfri passage til Frederiksgade. For enden er der Kastellet og Churchillparken, opkaldt efter Sir Winston Churchill efter hans død i 1965. Fra Store Kongensgade er alt i København 5-10 minutter væk. Også hjem efter en tur i byen. Det gælder de bedste restauranter, caféerne og de lækre butikker. Alt er lige om hjørnet, kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater og skuespillet i Skuespilhuset. Byens grønne væresteder som Sankt Annæ Plads og Kongens Have er få minutter væk, og så ligger Nyhavn og Kongens Nytorv i den anden ende af Store Kongensgade. Mums, det bliver ikke bedre….