Beskrivelse
Velkommen til “Bakkegaard”. En landejendom ud over det sædvanlige.Intet mindre end 65 hektar med blandt andet et fantastisk naturområde med et rigt fugle og vildt liv. Her er ridestier, terrænspring, remiser og mindre skovstykke. Ydermere er dele af jorderne til Skenkelsø, hvorfra udsigten også kan nydes fra stuehuset. Et stuehus der er opført i 1904 med i dag 303 boligkvadratmeter samt 117 m2 kælder. En smuk arkitektur, højloftet og med en vidunderlig udsigt til en smuk gammel have og over egne jorde. Man må som køber påregne udgifter til en total istandsættelse eller opførsel af nyt stuehus. I tilknytning til stuehuset en selvstændig bygning med et ældre stort svømmebassin der i dag ikke benyttes.I dag er gården indrettet til et sandt hestemekka med flere ældre staldafsnit, rytterstue, toiletter, ridehaller og udendørs baner. En meget smuk ridehal med trækonstruktion og banemål 20×60 og ridehal 2 med banemål 17×40 og begge bunde nyligt renoveret. To udendørsbaner 20×60 og 20×40 samt en hal fra 2007 med ovenlysvinduer, der i dag benyttes som staklade. Skønne folde og store dele af jorden er omlagt i år 2021/ 2022. I dag et ridecenter med en aktiv forretning og fuld belægning. Her er alle forudsætninger til stede for en fantastisk landejendom, centralt beliggende i Nordvestsjælland mellem Roskilde Fjord og Skenkelsø og med en drøm af et jordtilliggende….