Beskrivelse
Eksklusiv herskabslejlighed med unik historie, sublim beliggenhed og uden bopælspligt.
Den smukke facade med iøjenfaldende ioniske pilastre giver et fingerpeg om, at det ikke er en hvilken som helst ejendom, der ligger her på Store Strandstræde bag Nyhavn. Igennem mange år var bygningen kendt som Waagepetersens Gård – vinhandler for det Kongelige Danske Hof og en prominent kulturskikkelse i guldalderen. Den ualmindeligt smukke seksværelses herskabslejlighed lagde i en lang periode vægge til sofistikerede soirées med klassisk musik og var et vigtigt samlingssted for både inden- og…