Beskrivelse
Løbende renoveret villa med gåafstand til alt i Holsted
Familiebolig i to plan med plads til to børn. Ovenpå får I to værelser, hvor især det ene er ret stort, og i stueplan er der et disponibelt rum, som kan opgraderes til værelse, ligesom I har mulighed for at etablere et ekstra værelse i en del af den lange stue. Stuen ligger delvist åbent til køkkenet, hvor der er spiseplads. Badeværelset er renoveret i 2019 med installationer og interiør. Køkkengulvet er fra 2019, og der er i det hele taget gennemført løbende renoveringer, så boligen er klar til næste familie.
Haven er nem at passe og dejlig at opholde sig i. Den har plæne til leg og boldspil, og I får terrasser med læ og privatliv takket være den opvoksede hæk. Den ene terrasse er overdækket. I får bålplads til hyggelige stunder for hele familien, og der er også mulighed for at benytte den lille havesø til at holde karper. Bemærk også garagebygningen der blev renoveret i 2017 med støbte gulve, nyt tagpap og tre rum.
I kommer til at bo så dejligt tæt på alle faciliteter i Holsted, at man kan klare sig uden bil. I kan gå eller cykle meget hurtigt til togstationen, da der kun er otte hundrede meter fra indkørslen. Børnene har at par hundrede meter længere til skolen, så det også er hurtigt og overkommeligt på cykel. Supermarkedet er der blot fire hundrede meter til, og byen byder ligeledes på børnehave og sportsfaciliteter. Selv den berømte speedway-arena ligger i cykleafstand. Der er dog lidt længere end til byens øvrige pejlemærker, nemlig cirka 3,5 kilometer fra matriklen….