Beskrivelse
Byhus med sydvendt have i Tistrup
Det er en ideel startbolig med en god, central beliggenhed i stationsbyen Tistrup, som nu udbydes til salg her på Storegade 36. Huset er hyggeligt og overskueligt, og som en ikke uvæsentlig bonus kan det blive jeres for en rigtig fin pris. Fra adressen har I kun omkring 150 meter til Torvet, hvor indkøbene kan klares, og samtidig skal I kun lægge 350 meter bag jer for at nå til byens station, hvor der er togforbindelser til Struer mod nord og Esbjerg mod syd.Byhuset har et boligareal på 86 m2, og hertil kommer en kælder på 10 m2. Huset trænger til en kærlig hånd for at være helt indflytningsklart, men til gengæld giver det jer en unik mulighed for at sætte jeres helt eget præg på stilen.Boligens planløsning indeholder:En førstesal med to regulære værelser, hvoraf det ene har faste skabe.To herlige stuer en suite med plankegulve, hvoraf den ene er sydvendt.Et køkken med lem ned til kælderen.En forgang med plankegulve og adgang til et toilet samt en trappe op til førstesalen.En baggang/bryggers med gulvvarme og adgang til et separat brusebad.Bag huset venter en dejlig, lukket have og et hyggeligt gårdmiljø, som kræver et minimum af pasning. Haven er i øvrigt sydvendt, så der er gode muligheder for sol det meste af dagen, og samtidig er det en fordel, at den er vendt væk fra vejen. I haven er der også et udhus.Kunne I tænke jer at vide mere om mulighederne og fordelene ved huset, haven og beliggenheden? Så giv os et kald, mens tid er….