Beskrivelse
Charmerende rækkehus med solrig terrasse
I den gamle bydel i Rønne opleves en ganske særlig atmosfære, som kravler ind under huden og breder sig som en lille lykkefølelse i kroppen. De brostensbelagte gader og de små byhuse med bindingsværk og tegltag maler et idyllisk billede, som fremadrettet kan blive din kulisse i hverdagen. Du kan nemlig få fingrene i dette fine rækkehus, der foruden to værelser, et badeværelse, et køkken og en stue også byder på en herlig gårdhave og et bryggers i en separat bygning.\n\nEntréen tager imod og leder videre til både stuen og køkkenet. Sidstnævnte er velindrettet og lyst, og i stuen er der fint med plads til at indrette mindre sektioner. En dobbelt terrassedør skaber en glidende overgang mellem stuen og gårdhaven. Videre er der et gangareal, som også har egen udgang til gården, og etagen afrundes af badeværelset. En vinkælder giver fine muligheder for opmagasinering af de bedste årgange, og på førstesalen har du to værelser og en møblerbar repos.\n\nGårdhaven er et stort plus, da den er komplet ugeneret og modtager masser af sol i formiddagstimerne. Beplantningen er køn og giver et frodigt udtryk.\n\nOmrådet er i absolut top i skønne Rønne. Store Torv og Lille Torv er inden for kort gåafstand, og her kan du få stillet din sult og shoppelyst samt motioneret kulturgenet. Også stranden ligger umådeligt tæt på, og det samme gælder den hyggelige lystbådehavn.\n\nSkal dette charmerende rækkehus i den gamle bydel i Rønne være dit? Så giv os et kald, og lad os vise dig herlighederne.


