Beskrivelse
1. række til Stege Nor – Stege By
Liebhaver bolig med grund direkte til Stege NorSå har vi fornøjelsen af at udbyde denne fantastiske ejendom midt i Stege By. Her får du en storslået udsigt til vandet og direkte adgang til Stege Nor.Boligen ligger i sin egen skønne oase med ryggen til byen, fokus mod Stege Nor og den betagende udsigt. Det hyggelige og livlige købstadsliv ligger blot 50 meter fra hoveddøren, således du nemt og bekvemt kan benytte dig af de gode restauranter, cafeer, specialforretninger, biograf, lystbådehavn, adskillige supermarkeder etc. Ejendommen er højt beliggende og opført i flot byggestil i år 1954, hvilket det gedigne materialevalg tydeligt afspejler. Fremstår med tegltag som er understrøget i år 2021 og tagrygning renoveret i år 2020. Dertil termo- og energiruder samt pænt murværk i røde sten. Opvarmes via Stege Fjernvarme. Boligen er fordelt på stueplan og 1. sal, samt en særdeles anvendelig og højloftet kælder. Grunden består af to matrikler, der deles af Søndersti, således at den ene matrikel ligger direkte til Stege Nor.Hall´en er et fantastisk rum med god plads, hvilket den herskabelige massive trappe også kræver – den skaber en fornem forbindelse til 1. salen. Dertil gæste badeværelse med gulvvarme. Stort spisekøkken med forbindelse til skøn lys spise- og opholdsstue med sildeparketgulve og pejs – herfra en formidabel vandudsigt, som virkelig får en til at falde i staver! 1. salen er indrettet med badeværelse med badekar og gulvvarme. Herudover fire værelser – soveværelse med indbyggede skabe og gulvvarme, ét soveværelse mere samt to mindre værelser. Kælderen indeholder separat indgang med fordeling til vaskerum, disponibelt rum til opbevaring, fordelingsgang til “fyrrum” med installationer, og endelig et herligt stort rum pt. indrettet som billardrum, med direkte udgang til haven og en rigtig fin udsigt. Hertil gæstetoilet. Kælderen rummer adskillige muligheder for anvendelse – f.eks. god plads til den pladskrævende hobby, fitnessrum, teenageafdeling, atelier etc. Husets udenomsarealer byder på flere hyggelige miljøer med balkon, terrasser og hyggelige sol- og lækroge, havedam med store karper, samt en strandgrund med eget bådhus. Desuden garage med automatisk port, samt lille værksted og udhus.Der er indkørselsret fra Søndersti, således du kan få bilen i garage. Lyder det spændende, så kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro allerede i dag på telefon 72170772….