Beskrivelse
Velholdt rødstensvilla beliggende i attraktivt bysamfund
Går du og drømmer om at købe et hus med mange muligheder, hvor du gerne vil bruge din fritid på at lave din drømme bolig Så kan det være, du skal overveje denne villa i Vestbirk.. De 88 kvadratmeter er gennem de seneste mange år løbende vedligeholdt og fremtræder i god stand og gode løsninger. Huset er opført tilbage i 1964. Boligen ligger på en grund, der er 925 kvadratmeter med en velholdt og ugeneret have. Straks du træder ind ad døren, fornemmer du, at denne bolig er fyldt med mange muligheder. Husets dejlige køkken er med de oprindelige gode snedkerkøkken som senere er malet i lyse farver, dejligt stort soveværelse med mindre depotrum,Den dejlige stue har store vinduer og direkte udgang til nedsænket udestue, hvorfra sommersolen kan nydes med et køligt glas i hånden. Husets badeværelse er renoveret, og med bl.a. skibsgulv og lyst inventar. Der er fra entreen nedgang til en god kælder, som indeholder 3 gode disp. rum. mellem gang med udgang til haven og derudover et godt viktualiarum.Her er altså en bolig, hvor du har masse af mulighed for at sætte dit eget præg. Beliggende i Vestbirk, hvor der er friskole, børnehave og kun halvanden kilometer fra indkøbsmuligheder. Vestbirk er kendt for den genfundne bro og sin fantastiske natur med Vestbirk Sø med adgang til Gudenå. Kontakt os i dag og hør nærmere!…