Beskrivelse
Spændende ejendom i Herstedvester landsby
Åbent hus med tilmeldingskrav 9/10 – klik på billede –
Med rigtig god beliggenhed midt i Herstedvester landsby, på lukket stikvej til Storstræde sælges en på alle måder spændende ejendom, hvor køber har rig mulighed for at anvende hus og grund på mange forskellige måder.
Huset er opført i røde sten, og har Decratag fra 2002. Vinduer og døre er skiftet i 2007, stort vinduesparti i stuen er fra 2022.
Ejendommen rummer et væld af mulighed for alternativ anvendelse da en del af det bebyggede areal udgøres af en meget stort højloftet garage på 48 kvm. med direkte adgang fra huset. Dette skønne store rum vil kunne inddrages som en del af beboelsen, da det er en integreret del af huset. Når man køber Storstræde 19 er det en ejendom man typisk ikke flytter fra igen lige med det samme, derfor er det vigtigt at køber har muligheder for udvidelse og alternativ benyttelse.
Haven er spændende med både drivhus, havebassin og kroge og store terrasser. Selve huset ligger højt så man fra den store træterrasse har dejligt udsyn og sol til det sidste.
Huset indeholder: Entre med 2 indbyggede skabe, hyggelig sydvendt opholdsstue med udgang til stor hævet træterrasse, hvor man har aftensol og den dejligste udsigt over haven. Fra stue indgang til soveværelse med skab. 1 børneværelse. Badeværelse med bruseplads. Pænt Ikea køkken med nedgang til kæmpestort alrum (garage) med 3,40 meter til loftet, elport og køkkenelementer. Kun fantasien sætter grænser for udnyttelsen af dette skønne rum. Fra garagen/alrummet har man direkte udgang til den store fliseterrasse. Fra rummet er der også nedgang til fyrrum/bryggers med fjernvarmeinstallation og “vaskeri”. Kælderen har nye vinduer over jordniveau, et stort badeværelse med toilet og bruseplads, viktualierum og 2 store disponible rum.
Grunden er på 1318 kvm. og jvf. Lokalplan 9.7 for Herstedvester landsby vil der være mulighed for at frastykke en grund på minimum 500 kvm.
Området: Herstedvester landsby rummer mange smukke gamle og autentiske huse. Kirken er en af Danmarks ældste landsbykirker der dateres tilbage til 1100-tallet. Her er på landet, men dog meget tæt ved byen. Landsbyen udmærker sig ved sin hyggelige og historiske atmosfære og sin centrale placering i forhold til grønne områder, infrastruktur og alverdens fritids- og sportsfaciliteter. Velkommen i Herstedvester landsby….