Beskrivelse
Gennemrenoveret ejendom i naturskønne omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/9 – klik på billede –
Vi kan nu byde velkommen indenfor på Støvring Hedevej 7. Her får du en 100% indflytningsklar bolig med skoven som nærmeste nabo. Et flot stuehus med jordvarme, gulvvarme i hele boligen, knap 2,8 hektar jord og gode udbygninger – Det er hvad du kan se frem til når du ankommer til Støvring Hedevej 7. Beliggenheden er helt og aldeles fantastisk, og du har her naturen på helt klos hold – absolut enestående.
Allerede når du kører ind på ejendommen, fornemmer du at der er noget ganske særligt over beliggenheden såvel som boligen. Den lange og asfalterede indkørsel til ejendommen og træerne langs – vidner om noget ganske enestående, og med skøn natur på begge sider af indkørslen kører du direkte ind i en absolut naturskøn ejendom.
Boligen rummer 171 boligkvadratmeter som fordeler sig på to plan. Boligen er blevet løbende renoveret og fremstår i dag 100% indflytningsklar. Du får i stueplan tre gode værelser, et flot køkken/alrum og stue med den skønneste terrasse, et flot og skønt badeværelse med klinker fra 2021.
På førstesalen får du en velindrettet overetage med stor stue, soveværelse, køkken og badeværelse. Der er her også loft til kip – flot og enestående. Der er naturligvis også gulvvarme på hele førstesalen. Bevæger du dig udenfor finder du den skønneste tagterrasse fra 2021. Her kan solen nydes dagen lang mens der skues udover den dejlige natur der omkranser ejendommen – helt igennem idyllisk og unikt!
Udvendigt får du en stor staldbygning, værksted samt multirum. Alle udbygninger er store og i god, anvendelig stand, som kan indrettes og anvendes til lige hvad du ønsker. Du kommer til at bo naturskønt med knap 2,8 hektar jord, men samtidigt er du tæt til Støvring By med alle dets herligheder samt E45 således det er let at komme nord- og sydpå….