Beskrivelse
Moderniseret villa med sommerhus, havudsigt og rolig beliggenhed – uden bopælspligt
Ejendommen er beliggende på en stille og rolig vej i det hyggelige Tejn by, med en flot havudsigt over byens tage – i kort afstand til skønne, grønne områder, indkøbsmulighed, restaurant, minibryggeri, bagerforretning m.m. Derudover er der Tejn havn med Isværket, Smedjen samt mindre lagune med sauna og vildmarksbad.
Fra Tejn er der ikke langt til den populære og skønne Sandkås Strand, ligesom du på kort tid kan nå ind til Allinge by, hvor der bl.a. forefindes diverse indkøbsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter, spisesteder, caféer, det populære spillested Gæsten og meget andet.
Ejendommen består af 2 huse:
En murermestervilla på 134 m² med pudsede og malede facader, nyere betontegltag samt lavenergivinduer. Huset er beliggende på en pænt anlagt grund med indkørsel til garage, forhave samt baghave med græsplæne og overdækket træterrasse mod syd/vest. Selvom huset er et helårshus er der ikke bopælspligt.
Sommerhus på 32 m² med nyere facader og træterrasse med flot havudsigt. Beliggende ugeneret på egen afgrænset grund.
Helårsboligen indeholder:
Stueplan: Entre med trappe til 1. sal. Pænt køkken med udgang til træterrassen. Mellemgang med udgang til terrassen. Flot badeværelse med bruseniche, skabsarrangement med håndvask samt gulvvarme. Spisestue med plankegulv og brændeovn. Stor, lys stue med plankegulv og havudsigt. Der er mulighed for opdeling af stuen, såfremt ekstra soveværelse ønskes.
1. sal (med pæne plankegulve): Repos. Værelse. Kvistværelse med flot havudsigt og stige til hems. Toilet. Stort gavlsoveværelse.
Kælder med varmepumpe: 4 gode, disponible rum.
Sommerhuset indeholder: Entre. Toilet med separat baderum. Hyggeligt, originalt køkken. Lys stue med plankegulve, glasparti med udgang til træterrassen med flot havudsigt.
Sommerhuset sælges med interiør, dog undtaget personlige effekter.
Udlejningsaftale på sommerhuset med Feriepartner Bornholm for sæson 2024 skal respekteres/overtages.
Kontakt EDC-BornholmerBo for en fremvisning…