Beskrivelse
Velholdt villa med god plads og poolmiljø i haven!
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/8 – klik på billede –
På en attraktiv adresse få hundrede meter fra Seden Børnehus venter denne rummelige villa, som byder på mere end de gængse muligheder for børnefamilien. En disponibel afdeling åbner for hobbyplads eller erhvervspotentiale, mens selv den sydvendte have byder på lidt ud over det sædvanlige. Her får I nemlig et stort poolmiljø omkranset af ugenerede terrasser.
Ikke kun pasningsmulighederne er lige ved hånden, hvor I ligeledes finder de øvrige byggesten til dagligdagens solide fundament. Det gælder både skolen, nærmeste supermarked og idrætsforeningen, mens beliggenheden også i det større billede kommer jer i møde. Med fem kilometer til city er afstanden til at klare på cykel, og det samme gælder de to kilometer, som I får til Seden Strand.
Dermed er udgangspunktet godt, og det bliver kun bedre, når I stifter nærmere bekendtskab med selve huset. Villaen fra 1943 udtrykker sig velholdt, og det nydelige helhedsbillede fortsætter indenfor, hvor inventaret er løbende opdateret. Opholdsrummene består af tre lyse stuer en suite, og det er endda lige ved, at arealet fordobles, når I åbner til den indbydende udestue. Køkkenet ligger naturligvis lige ved stuerne, mens I dertil har et bryggers praktisk placeret ved ét af boligens indgangspartier.
I får i alt fire værelser, som fordeler sig to og to på hver etage. Begge afsnit har dertil eget badeværelse, og dermed kan førstesalen indrettes som en afdeling forbeholdt familiens større børn. Det disponible areal er velegnet, hvis I drømmer om klinik eller liberalt erhverv, men de gode rum kan sagtens fungere som fælles aktivitetsrum til glæde for hele familien.
Den ugenerede have har det store poolmiljø i centrum, og den suppleres af læfyldte terrasser – også af den overdækkede slags, så I kan få mest muligt ud af de skønne rammer. På forsiden af huset finder I en carport til jeres egen bil, mens flere parkeringspladser er med til at understrege ejendommens erhvervsmuligheder.
Men I skal ikke nøjes med vores ord – kontakt EDC Skibhus på tlf. 6611 6411 for en fremvisning med det samme….