Beskrivelse
Charmerende bindingsværkshus i rolige omgivelser
Den skønne atmosfære er let at mærke i dette charmerende bindingsværkshus, der ligger i rolige omgivelser tæt på gadekæret i Klinteby. Indenfor er den nostalgiske stemning bevaret, samtidig med at der er brugt flere moderne løsninger, som gør dette til en hyggelig og komfortabel base. Endelig er der en fin have og et udhus med tre disponible rum. Velkommen til. Bindingsværkshuset fra 1875 er løbende vedligeholdt, og i 2022 er der blevet installeret en luft-til-luft-varmepumpe, som har hjulpet på varmeregningen. Derudover er toilettet og vaskemaskinen blevet udskiftet i 2022. Vinduerne er velplacerede i stuen, hvilket gør, at det naturlige lys finder sin vej ind i rummet det meste af dagen. Charmen skinner virkeligt igennem i stuen med de flotte trælofter med synlige loftsbjælker, og stuen er stor nok til, at I kan indrette den med både et langbord og et sofaarrangement. Stuen grænser op til køkkenet, hvor pladsen er optimalt udnyttet. Som I træder op af trappen til førstesalen, kommer I til det store disp. rum, som har et sydvendt kvistvindue, som sørger for at få lyset ind i rummet. Her er desuden et rummeligt, indbygget skab til garderoben, og endelig er der udgang til en vestvendt altan, hvor I kan afslutte dagen med at se på solnedgangen. Der er terrasser på begge sider af huset udenfor, og især den i baghaven byder på rig mulighed for at sidde i solen, da den er sydvendt. Haven er indrammet af høj hæk mod naboerne, og der er flere flotte træer. I bosætter jer i smukke omgivelser tæt på bugten og med en kort cykeltur til den nærmeste strand. I kan hurtigt køre til Menstrup, hvor der er en købmand, og endelig kan I køre til Karrebæksminde på under et kvarter….