Beskrivelse
Stilfuldt renoveret villa på vandsiden i Risskov
Rene linjer, flotte lysindfald og en fantastisk indretning venter jer på Strandborgvej 2 i Risskov. Den gennemgribende renoverede villa breder sig over et plan med plads til familien i form af tre værelser, to badeværelser, et bryggers og et åbent opholdsmiljø med køkken og stue i ét. Glæd jer også til at nyde haven.Villaen tager sig skarpt ud med sin hvide, pudsede facade, der ledsages af sorte vinduesrammer og cedertræ. Dertil kommer en flisebelagt indkørsel og en stor garage med direkte adgang til haven. Så snart I træder indenfor, vil I straks bemærke den lyse og luftige atmosfære, hvor entréen fortsætter ubesværet til opholdsmiljøet, og dagslyset flugter på tværs af huset. Der løber en rød tråd gennem hele boligen med gennemgående egetræsgulve, hvide, grebsfrie skabselementer og Vola-armatur.Køkkenet står flot med en smal, hvid Corian-bordplade, en smart Quooker og velvalgte hårde hvidevarer fra Siemens. De to terrassedøre skaber et godt flow mellem inde og ude, og skulle I få brug for mere plads, er det muligt at bygge til huset og udvide stuen og eksempelvis etablere en overdækket terrasse i forlængelse af kirsebærtræerne. Arkitekttegningerne herpå forefindes. De tre værelser er regulære og indretningsvenlige, mens det ene af de to badeværelser er udført med et smukt egetræsmøbel med indbygget lys fra Copenhagen Bath. Bryggerset har egen indgang og skabsplads. Haven er en vidunderlig oase med en stor træterrasse og et hyggeligt gårdmiljø med udendørsbelysning. I bosætter jer i et attraktivt kvarter blot få minutters gang til badestranden, der ligger for enden af vejen. Nordre Strandvej står klar med butikker, spisesteder og dagligvareforretninger, og skolebørnene sendes trygt af sted mod Strandskolen, mens de små hurtigt afleveres i daginstitutionen til fods. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning….